Arrangementer i Er afholdt

Europa som filosofisk problem

Foredrag v. Bjarke Mørkøre Stigel Hansen,  ph.d. i filosofi fra London School of Economics.

I dette foredrag vil jeg undersøge forholdet mellem filosofi og Europa, og især hvorledes Europa bliver et tema for filosofien. ”Europa var allerede ikke længere andet end en geografisk tilfældighed, den halvø, som Asien skubber ud i Atlanten”. Således skriver Jean-Paul Sartre i Orphée noir (1948). Baggrunden for og hensigten med denne skildring af Europa er at vise, hvad kontinentet har symboliseret i en åndelig geografi. Med udgangspunkt i den åndelige geografi vil vi se nærmere på den selvforståelsesdiskurs, i følge hvilken Europa er blevet fremstillet i form af et forbjerg, en halvø, en kap. To væsentlige bidrag til at belyse denne selvforståelsesdiskurs finder vi i den franske forfatter Paul Valérys vision om Europas udspring i Middelhavsområdet og i den tyske filosof Martin Heideggers geofilosofiske variant af et Mellemeuropa. Fælles for disse fremstillinger af Europa er, at de tager udgangspunkt i en logik til at skabe en forståelse af Europa som et eksemplarisk eksempel på en hovedretning for menneskeheden, dvs. et eksempel der specialiserer sig i det universelle.

De sociale medier har invaderet vores liv – det er på tide, vi gør modstand

Foredrag v. Bent Meier Sørensen, Copenhagen Business School

De sidste 10 år har bragt os i en stadigt tættere symbiose med vores smartphone. Det er techgiganternes drøm, og vil man teste, hvor tæt symbiosen i dag er mellem skærm og menneske, skal man bare prøve at tage en skærm fra en femårig. Efter det behøver man ikke høre et helt foredrag om, at skærme er magiske. Men den lokale kamp i hjemmet er også en del af en kamp mellem civilisationer og mellem religioner. De amerikanske techgiganter Facebook, Amazon, Google og Apple er ikke kun på vej til at have opnået monopolstatus, hvor der ikke er plads til konkurrenter. De er også kommet langt med at forandre hvordan vi er, når vi er alene, hvordan vi mødes og hvordan vi taler sammen. Kedsomhed er blevet forbudt, både på arbejdet, i undervisningen og i privatlivet, og techgiganterne står dag og nat klar med bibbende afbrydelser fra smartphones, iPads og computere.
—-
Bent Meier Sørensen er professor i filosofi og ledelse på CBS, Handelshøjskolen i København. Hans seneste bog Skærmens magi. At træne modstandskraften i en digital tid udforsker, hvordan vores liv er blevet fundamentalt forandret på få år, og peger på, hvilken ideologi eller ligefrem religion, vi via skærmene importerer. Han har udgivet bøger og talrige artikler i ledende, internationale tidsskrifter
med en filosofisk tilgang til organisatoriske og ledelsesmæssige problemer, men har også skrevet mange essays og kronikker i danske aviser og tidsskrifter.

What is Biolaw? A Philosophical Approach

Foredrag v. Erick Valdes, Princeton University (på engelsk)

Erick Valdes will attempt to clarify the biolegal scopes of biolaw by defining it as a new juridical model, which can guarantee the identification and recognition of biorights in international legal systems through a constitutional reception of international standards on individual subjective rights. In order to do so, Valdes will identify, define and criticize four conceptions of biolaw, which show certain insufficiencies to understand, resolve and regulate the brand new juridical conflicts arisen by virtue of genetic technologies. The above mentioned will permit several jurisdictions to meet their international obligations in this matter as well as to make those rights effective within the internal jurisdictional contexts.

Erick Valdes is a jurist and philosopher. He holds a PhD in Philosophy and Postdocs in Bioethics and Philosophy from Georgetown university, USA, as well as a Postdoc in Law from the Washington College of Law, USA. He is a former Adjunct Research Professor of Bioethics at the Kennedy Institute of Ethics at Georgetown University, and is currently a Visiting Research Professor at the University Center for Human Values, Princeton University, USA. He is a Founding Member and President of the International Network of Biolaw (www.internationalnetworkbiolaw.org), Vice-President of the Ibero-American Association of Practical Philosophy, and a member of the Colombian Institute of Bioethical Studies. He is the author of several books and papers on bioethics and biolaw,
both in English and Spanish.

Non-filosofi, eksistens og det antropocæne

Foredrag v. Asmund Havsteen-Mikkelsen, billedkunstner

I årene op til sin pludselige død i 1961 arbejder filosoffen Maurice Merleau-Ponty på flere projekter samtidigt – bl.a. arbejdsmanuskripterne til ’Synligt – Usynligt’, en række forelæsninger om Naturen, samt filosofiens status efter Hegel. Sidstnævnte projekt betegner Merleau-Ponty som ’vores non-filosofiske tilstand’. Hvordan kan vi forstå Merleau-Pontys begreb om non-filosofi i forhold til at tænke den menneskelige eksistens i dag? Dvs. en eksistentiel fænomenologi set i lyset af spørgsmålet om det antropocæne og hvordan mennesket skal gentænke sig selv i en ny konstellation med omverdenen. Med udgangspunkt i en redegørelse af Merleau-Pontys begreb om non-filosofi vil foredraget perspektivere til bøgerne Generic Singularity (2014), Non-philosophy and Contemporary Art (2015) og Endurance (2017), – alle ’non-filosofiske propositioner’ – og herigennem indkredse nonfilosofi som en mulig måde at gentænke mennesket på i en antropocæn tidsalder.

Asmund Havsteen-Mikkelsen (f. 1977) er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet (2003) og har en MFA fra Det Kgl. Danske Kunstakademi (2009). Sideløbende med
sit billedkunstneriske virke (se www.asmundhavsteen.net) har han arbejdet med non-filosofi. I 2018 blev hans bog, Non-philosophy and Contemporary Art, oversat til serbisk.

Max Webers Den protestantiske etik og kapitalismens ånd

Foredrag v. Hans Henrik Bruun, Københavns Universitet

I 1904-05 udkom Max Webers store studie Den protestantiske etik og kapitalismens ånd for første gang. Her søger Weber at vise, hvordan de etiske forestillinger, der prægede de protestantiske – specielt de asketisk-puritanske – trosretninger, øvede indflydelse på den ånd der var karakteristisk for opkomsten af den moderne kapitalisme. Dette arbejde blev helt skelsættende inden for religionssociologien og har bevaret sin aktualitet op til i dag. Hans Henrik Bruun har netop udgivet den første fuldstændige danske oversættelse af Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, suppleret med Webers spændende artikel om De protestantiske sekter og kapitalismens ånd, der ikke tidligere har været oversat til dansk. Han vil give en fyldig fremstilling af argumentationen i disse arbejder, og drøfte de mange punkter hvor de stadig har betydning for det moderne menneske.

Hans Henrik Bruun er adjungeret professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Drømmen om en ø

Foredrag v. Lektor Frits Andersen, Aarhus Universitet

Sydhavsøen er et sted man drømmer om, et skønt sted, hvor alt ånder nydelse og vellyst.
Samfundsutopier har i rejsebeskrivelser og litteratur igennem de seneste 200 år været knyttet tæt sammen med tanken om øen som et idealt samfund i perfekt økologisk ligevægt.
Med baggrund i bogen Sydhavsøen – nydelsens geografi, der udkom i juni 2018, vil foredraget fortælle om træk af denne historie og invitere til debat om vores ø-drømme, der jo stadig bygger på ideer om nærhed og balance. Nogle kalder det i dag ”simple living”. 
Foredraget vil også forsøge at give et litteraturhistorisk perspektiv til aktuelle klimadebatter, der jo ofte rejses med netop lavtliggende og særligt truede Stillehavs-atoller som eksempel.
Der vil være nedslag i de første europæiske rejseberetninger, i malerier af Paul Gauguin, film og i fænomener som det hyper-teknologiske øko-hotel på atollen Tetiaroa, øen som Marlon Brando købte for sit honorar for at spille hovedrollen i Mytteriet på Bounty.

Frits Andersen, dr.phil., er lektor i litteraturhistorie ved Institut for Kultur og Kommunikation, Aarhus Universitet. Fritz Andersens doktorafhandling fra 2010 har titlen Det mørke kontinent?
Afrikabilleder i europæiske fortællinger om Congo.

Platon om kunst og opdragelse

Foredrag v. Lektor Anne-Marie Eggert Olsen, Aarhus Universitet

”Platon forviser digterne fra staten”.
Det er den udbredte opfattelse, at i den platoniske stats-utopi, er kunst ikke tilladt. Men intet kunne være mere forkert.
For Platon er den æstetiske opdragelse i videste forstand (drama, fortællinger, musik, billeder, arkitektur og design) af afgørende betydning for både den individuelle lykke og det almene vel. Netop derfor gør han sig dybtgående principielle og provokerende kritiske overvejelser over den funktion, æstetiske medier har som før-bevidst dannelse af mennesker og som reproduktive faktorer i samfundet. Og når frem til, at noget af den eksisterende kunst ikke skal findes i et bedre samfund. Og hvilken kunst er så det?

Anne-Marie Eggert Olsen er ansat som lektor på Afdeling for pædagogisk filosofi og generel pædagogik ved DPU/Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, Campus Emdrup.

Kampen om mennesket. Menneskebillederne og deres grænsestrid

Foredrag v. Professor emeritus, adjungeret professor Finn Collin, Københavns og Aalborg Universitet

Menneskebillederne kombinerer resultater fra mange forskellige videnskaber, der har mennesket som genstand. På tværs af deres uenigheder stemmer menneskebillederne overens i, at mennesket er selvskabt.
De rivaliserende menneskebilleder tager typisk udgangspunkt i hver deres udvalgte samfundsmæssige sfære eller institution. Og de fremstiller de tænke- og handlemåder der er udviklet inden for denne sfære, som om de udgjorde selve menneskets natur. Derved antager menneskebillederne en normativ rolle: De definerer hvad der er “naturligt” og rigtigt for mennesket, og får karakter af idealer for menneskelig handling.
Heraf springer ”kampen om mennesket”, som er en kamp imellem konkurrerende forestillinger om mennesket-i-samfundet. Det er fundamentalt set en politisk kamp.

Finn Collin er uddannet i filosofi, har skrevet og bidraget til mange bøger, senest til Kampen om mennesket, sammen med David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt.

Poesiens ethos

Postdoc Cathrine Bjørnholt Michaelsen, Copenhagen Business School

Ifølge Heidegger skal ordet ’ethos’ ikke primært forstås som en etisk eller moralsk kategori, men snarere som betegnende for selve måden, hvorpå mennesket opholder sig i verden. Ydermere forstår Heidegger denne menneskelige værensmåde som betinget af sprogets begivenhed. I mit foredrag skal jeg undersøge spørgsmålet om, hvad der sker, hvis den måde, hvorpå majoriteten af mennesker eksisterer som sproglige væsener, viser sig utilstrækkelig og utidssvarende for det erfaringsfelt, i hvilket den enkelt eksisterende befinder sig. Individer, som erfarer såkaldt psykopatologiske forstyrrelser, beretter ofte om oplevelsen af at være udsat for en radikal fremmedartethed, i mødet med hvilken det konventionelle sprogs grænser berøres og måske endda kollapser. Med udgangspunkt i en række tekster af den franske forfatter, kunstner og teaterinstruktør Antonin Artaud, samt forfatterduoen Gilles Deleuze og Félix Guattari, vil foredraget undersøge forskellige poetiske sprog som måder at forholde sig til og opholde sig i verden på – måder der i sig rummer både en modstand mod en konventionel sprogbrug og en affirmation af en anden tænkning af såvel sprog som væren.

Sprog og dannelse

Foredrag v. Professor emeritus, dr.phil. Per Øhrgaard, Copenhagen Business School

Den, der ikke kan fremmede sprog, kan heller ikke sit eget, sagde Goethe. Det var også Goethe, som med sin roman om Wilhelm Meister i høj grad prægede det dannelsesbegreb, der fik så stor betydning i Tyskland og dermed også i Danmark. Naturligvis kan vi ikke alle sammen lære alle mulige sprog, men vi er i dag som nation ringere stillet end for et par generationer siden, hvor flere fremmedsprog hørte til uddannelsen, og hvor sprogfagene også stod for den kulturelle orientering, som i dag er spredt ud på mange nye fag, ofte på tyndt sprogligt grundlag. Det har følger for dannelsen. Så foredraget vil dels handle om en bog, foredragsholderen har været med til at skrive (Sprogløse verdensborgere: Om en uddannelsespolitik der forsvandt, 2017), dels om dannelsesbegrebets opståen og noget af dets historie.

Når manden skal kortlægges…

Foredrag v. Kim Gørtz, Copenhagen Coaching Center

Bogen Erkend dig selv, mand (2017) er første bind i en trilogi med fællestitlen Vildfarelsernes trilogi.
Det er Kim Gørtz’ ambition at vi alle skal blive klogere på os selv som mænd. Og bogen kan betragtes som et slags opråb om at vågne op, og ikke at falde hen i en løgnagtig søvngængertilværelse i ly af job og daglige rutiner.
Men det er åbenlyst for Gørtz, at bogen også handler om ham selv. Hvordan løser han dette problem?

Kim Gørtz er uddannet i filosofi og psykologi på Københavns Universitet (1997). Han har erhvervet sig ph.d.-graden med særligt fokus på filosofisk tænkning i coach-praktikken.
Han har arbejdet som ekstern lektor på CBS siden 1998. Og han har siden 2009 undervist i Copenhagen Coaching Center. Han har fået udgivet 15 bøger og en lang række artikler i krydsfelterne mellem filosofi, værdier, ledelse og coaching samt protreptik. Han er specielt optaget af anvendelsen af filosofi i det moderne arbejdsliv.

Velkommen i det store udenfor: En introduktion til spekulativ realisme

Ph.d.-stipendiat Martin Hauberg-Lund Laugesen, Syddansk Universitet

Siden indvarslingen af bevægelsen ‘spekulativ realisme’ tilbage i 2007, er den løst associerede gruppe af radikale filosoffer, som udgør bevægelsens centrale medlemmer, lykkedes med at sætte nye dagsordener for den filosofiske tænkning i det 21. århundrede. Den historisk set forholdsvis nye erfaring af menneskets indfældethed i planeten Jordens biosfære er blandt de væsentlige udgangspunkter for den spekulative realismes filosofiske eksperimenter. Ikke-menneskelige livsformer og mere eller mindre ubenævnelige objekter maser sig på over for de kulturelt formulerede begreber, og udfordringen er, hvordan man skal tale om og forstå disse fremmedartede slægtninge. I al sin interne forskelligartethed kæmper den spekulative realisme helt grundlæggende for at opretholde ‘virkelighedens autonomi’.
I foredraget vil jeg foretage en ambitiøs overflyvning af den spekulative realismes grænsedragning mellem kultur og natur og indføre de fremmødte i bevægelsens åndshistoriske potentiale.
Der vil desuden være mulighed for at erhverve sig den introduktion til bevægelsen, som foredragsholderen har medforfattet, og som udkom i november 2017. Bogen vil koste 150 kr. stk., hvorved man vil få en rabat på 49 kr.