Arrangementer i Er afholdt

Drømmen om en ø

Foredrag v. Lektor Frits Andersen, Aarhus Universitet

Sydhavsøen er et sted man drømmer om, et skønt sted, hvor alt ånder nydelse og vellyst.
Samfundsutopier har i rejsebeskrivelser og litteratur igennem de seneste 200 år været knyttet tæt sammen med tanken om øen som et idealt samfund i perfekt økologisk ligevægt.
Med baggrund i bogen Sydhavsøen – nydelsens geografi, der udkom i juni 2018, vil foredraget fortælle om træk af denne historie og invitere til debat om vores ø-drømme, der jo stadig bygger på ideer om nærhed og balance. Nogle kalder det i dag ”simple living”. 
Foredraget vil også forsøge at give et litteraturhistorisk perspektiv til aktuelle klimadebatter, der jo ofte rejses med netop lavtliggende og særligt truede Stillehavs-atoller som eksempel.
Der vil være nedslag i de første europæiske rejseberetninger, i malerier af Paul Gauguin, film og i fænomener som det hyper-teknologiske øko-hotel på atollen Tetiaroa, øen som Marlon Brando købte for sit honorar for at spille hovedrollen i Mytteriet på Bounty.

Frits Andersen, dr.phil., er lektor i litteraturhistorie ved Institut for Kultur og Kommunikation, Aarhus Universitet. Fritz Andersens doktorafhandling fra 2010 har titlen Det mørke kontinent?
Afrikabilleder i europæiske fortællinger om Congo.

Platon om kunst og opdragelse

Foredrag v. Lektor Anne-Marie Eggert Olsen, Aarhus Universitet

”Platon forviser digterne fra staten”.
Det er den udbredte opfattelse, at i den platoniske stats-utopi, er kunst ikke tilladt. Men intet kunne være mere forkert.
For Platon er den æstetiske opdragelse i videste forstand (drama, fortællinger, musik, billeder, arkitektur og design) af afgørende betydning for både den individuelle lykke og det almene vel. Netop derfor gør han sig dybtgående principielle og provokerende kritiske overvejelser over den funktion, æstetiske medier har som før-bevidst dannelse af mennesker og som reproduktive faktorer i samfundet. Og når frem til, at noget af den eksisterende kunst ikke skal findes i et bedre samfund. Og hvilken kunst er så det?

Anne-Marie Eggert Olsen er ansat som lektor på Afdeling for pædagogisk filosofi og generel pædagogik ved DPU/Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, Campus Emdrup.

Kampen om mennesket. Menneskebillederne og deres grænsestrid

Foredrag v. Professor emeritus, adjungeret professor Finn Collin, Københavns og Aalborg Universitet

Menneskebillederne kombinerer resultater fra mange forskellige videnskaber, der har mennesket som genstand. På tværs af deres uenigheder stemmer menneskebillederne overens i, at mennesket er selvskabt.
De rivaliserende menneskebilleder tager typisk udgangspunkt i hver deres udvalgte samfundsmæssige sfære eller institution. Og de fremstiller de tænke- og handlemåder der er udviklet inden for denne sfære, som om de udgjorde selve menneskets natur. Derved antager menneskebillederne en normativ rolle: De definerer hvad der er “naturligt” og rigtigt for mennesket, og får karakter af idealer for menneskelig handling.
Heraf springer ”kampen om mennesket”, som er en kamp imellem konkurrerende forestillinger om mennesket-i-samfundet. Det er fundamentalt set en politisk kamp.

Finn Collin er uddannet i filosofi, har skrevet og bidraget til mange bøger, senest til Kampen om mennesket, sammen med David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt.

Poesiens ethos

Postdoc Cathrine Bjørnholt Michaelsen, Copenhagen Business School

Ifølge Heidegger skal ordet ’ethos’ ikke primært forstås som en etisk eller moralsk kategori, men snarere som betegnende for selve måden, hvorpå mennesket opholder sig i verden. Ydermere forstår Heidegger denne menneskelige værensmåde som betinget af sprogets begivenhed. I mit foredrag skal jeg undersøge spørgsmålet om, hvad der sker, hvis den måde, hvorpå majoriteten af mennesker eksisterer som sproglige væsener, viser sig utilstrækkelig og utidssvarende for det erfaringsfelt, i hvilket den enkelt eksisterende befinder sig. Individer, som erfarer såkaldt psykopatologiske forstyrrelser, beretter ofte om oplevelsen af at være udsat for en radikal fremmedartethed, i mødet med hvilken det konventionelle sprogs grænser berøres og måske endda kollapser. Med udgangspunkt i en række tekster af den franske forfatter, kunstner og teaterinstruktør Antonin Artaud, samt forfatterduoen Gilles Deleuze og Félix Guattari, vil foredraget undersøge forskellige poetiske sprog som måder at forholde sig til og opholde sig i verden på – måder der i sig rummer både en modstand mod en konventionel sprogbrug og en affirmation af en anden tænkning af såvel sprog som væren.

Sprog og dannelse

Foredrag v. Professor emeritus, dr.phil. Per Øhrgaard, Copenhagen Business School

Den, der ikke kan fremmede sprog, kan heller ikke sit eget, sagde Goethe. Det var også Goethe, som med sin roman om Wilhelm Meister i høj grad prægede det dannelsesbegreb, der fik så stor betydning i Tyskland og dermed også i Danmark. Naturligvis kan vi ikke alle sammen lære alle mulige sprog, men vi er i dag som nation ringere stillet end for et par generationer siden, hvor flere fremmedsprog hørte til uddannelsen, og hvor sprogfagene også stod for den kulturelle orientering, som i dag er spredt ud på mange nye fag, ofte på tyndt sprogligt grundlag. Det har følger for dannelsen. Så foredraget vil dels handle om en bog, foredragsholderen har været med til at skrive (Sprogløse verdensborgere: Om en uddannelsespolitik der forsvandt, 2017), dels om dannelsesbegrebets opståen og noget af dets historie.

Når manden skal kortlægges…

Foredrag v. Kim Gørtz, Copenhagen Coaching Center

Bogen Erkend dig selv, mand (2017) er første bind i en trilogi med fællestitlen Vildfarelsernes trilogi.
Det er Kim Gørtz’ ambition at vi alle skal blive klogere på os selv som mænd. Og bogen kan betragtes som et slags opråb om at vågne op, og ikke at falde hen i en løgnagtig søvngængertilværelse i ly af job og daglige rutiner.
Men det er åbenlyst for Gørtz, at bogen også handler om ham selv. Hvordan løser han dette problem?

Kim Gørtz er uddannet i filosofi og psykologi på Københavns Universitet (1997). Han har erhvervet sig ph.d.-graden med særligt fokus på filosofisk tænkning i coach-praktikken.
Han har arbejdet som ekstern lektor på CBS siden 1998. Og han har siden 2009 undervist i Copenhagen Coaching Center. Han har fået udgivet 15 bøger og en lang række artikler i krydsfelterne mellem filosofi, værdier, ledelse og coaching samt protreptik. Han er specielt optaget af anvendelsen af filosofi i det moderne arbejdsliv.

Velkommen i det store udenfor: En introduktion til spekulativ realisme

Ph.d.-stipendiat Martin Hauberg-Lund Laugesen, Syddansk Universitet

Siden indvarslingen af bevægelsen ‘spekulativ realisme’ tilbage i 2007, er den løst associerede gruppe af radikale filosoffer, som udgør bevægelsens centrale medlemmer, lykkedes med at sætte nye dagsordener for den filosofiske tænkning i det 21. århundrede. Den historisk set forholdsvis nye erfaring af menneskets indfældethed i planeten Jordens biosfære er blandt de væsentlige udgangspunkter for den spekulative realismes filosofiske eksperimenter. Ikke-menneskelige livsformer og mere eller mindre ubenævnelige objekter maser sig på over for de kulturelt formulerede begreber, og udfordringen er, hvordan man skal tale om og forstå disse fremmedartede slægtninge. I al sin interne forskelligartethed kæmper den spekulative realisme helt grundlæggende for at opretholde ‘virkelighedens autonomi’.
I foredraget vil jeg foretage en ambitiøs overflyvning af den spekulative realismes grænsedragning mellem kultur og natur og indføre de fremmødte i bevægelsens åndshistoriske potentiale.
Der vil desuden være mulighed for at erhverve sig den introduktion til bevægelsen, som foredragsholderen har medforfattet, og som udkom i november 2017. Bogen vil koste 150 kr. stk., hvorved man vil få en rabat på 49 kr.

Heidegger, nazisme, antisemitisme og den forskudte filosofiske tekst

Foredrag v. dr.phil. Hans Hauge

Politiseringen af Heideggereksegesen har nået et punkt, der er uden idéhistorisk fortilfælde, skriver Peter Sloterdijk i Was geschah im 20. Jahrhundert? (2016). Eksegesen nøjes ikke længere med at betragte den periode på godt tre måneder, hvor han var nazistisk rektor som en kort episode i hans liv, men gør denne episode til en fortolkningsnøgle til hele forfatterskabet.

K.E. Løgstrup og et stort flertal af Heideggerelever og Heideggerforskere betragtede ikke Heidegger som nazist og slet ikke som antisemit og under ingen omstændigheder som ’racist’. Det er et nyt fænomen, at man ’afslører’ fortidige tænkere på den måde. Det er netop sket for Maurice Blanchot. Hvad ville der ske, hvis man læste al filosofi, sådan som man læser Heideggers? Hvad med f.eks. Peirce eller Frege? (eller Rothacker, Gehlen osv.).

Der er også sket det i Heideggers tilfælde, at man har forskudt fortolkningen fra hans filosofiske tekster til breve og ’private’ notesbøger. De bruges som fortolkningsnøgler til de filosofiske tekster. Det gælder de Schwarze Hefte, som dækker tiden fra, da Heidegger var en paria, til han blev stjerne (fra 1931-1948). ’Paria’ fordi nazisterne ikke betragtede ham som nazist. Men når de ikke gjorde, hvorfor gør vi?

Visse passager i de Schwarze Hefte, omkring 13, er blevet tolket som bevis på, at Heidegger var antisemit og nazist. 0,3 procent af de tusinder af sider nævner jødedommen. Det er nærmest uforståeligt, at Heidegger skjulte, at han var nazist og antisemit i 1933. I foredraget påvises, at Heidegger næsten ikke var nazist (baseret på utallige vidner), samt at han på ingen måde var antisemit.

 

 

Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed

Professor emeritus Heine Andersen, Københavns Universitet

Forskningsfrihed er et produkt af modernitet, en af de bærende værdier i moderne demokratiske samfund. Det er en frihed, der må rangeres på linje med ytrings- og meningsfrihed, pressefrihed, kunstnerisk frihed, lægers kliniske frihed, domstolenes uafhængighed og immunitet til medlemmer af parlamenter. Forskningsfrihed er en forudsætning for vækst i gyldig og troværdig viden, for fornuft, oplysning, personlig myndighed og oplyst praktisk handlen.
På baggrund af en kort gennemgang af begrebet og dets historie, diskuterer jeg status i dag. Ressourcerne er øget, og flere har mulighed for at forske end nogensinde før, men jævnsides hermed er forskningsfrihed blevet en truet værdi.
De tre vigtigste trusler er: 1) Der er stor uvidenhed om, hvad forskningsfrihed er, og hvorfor den er vigtig. Forskningsfrihed rangerer lavt i bevidsthed og værdisæt, både i det politiske system og i en bredere offentlighed. Endnu mere foruroligende er det, at det også gælder internt på universiteterne. 2) Pengeregimet har fået øget magt. Der er sket et skred i finansieringsstrukturen, der i stigende grad gør universiteter til forretninger. Det forstærkes af ledelsesformen New Public Management. 3) Et hierarkisk magtregime har fortrængt det kollegiale selvstyre. Universiteter bliver tendentielt en del af statsforvaltningen.
Foredraget bygger på et projekt, hvis hovedresultater er præsenteret i bogen Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed. Hans Reitzels Forlag, København 2017.

Et forsvar for hovedløse handlinger

Lektor Henrik Jøker Bjerre, Aalborg Universitet, og adjunkt Brian Benjamin Hansen, VIA University College

Der er noget paradoksalt ved vores tid. På den ene side er den præget af imperativet om at handle i en næsten excessiv grad, der er skadende både menneskeligt og politisk. I det lys kunne man få den tanke, at vi må gøre op med overjegets trang til at handle, ved at trække os tilbage fra ræset og genopfinde roen og omtanken. Men på anden side står det også klart, at der måske mere end nogensinde faktisk er brug for handlinger. Måske endda temmelig radikale handlinger, der ændrer på selve præmisserne for de problemer vi står overfor, fra global opvarmning til flygtningestrømme til nye former for social ulighed osv. osv. Opgaven består derfor ikke så meget i at tale for eller -mod handlinger, men mere i at forsøge at forstå, hvilke typer af handlinger der er brug for – og hvilke der tværtimod skader os.

Om Peter Sloterdijk: kulturel evolution og religionshistorie

Professor Hans Jørgen Lundager Jensen, Aarhus Universitet

Peter Sloterdijk er en af de mest læste og mest omstridte skikkelser i nutidens tyske filosofi. Der er købere til og læsere af hans bøger og artikler; men der er også mange der gerne lader sig skandalisere. Formentlig danner der sig også en international interesse for Sloterdijks tænkning i disse år, at dømme efter oversættelser til fransk, engelsk, italiensk og andre sprog. I Sloterdijks tænkning kombineres filosofi med mange andre temaer, bl.a. antropologi, kulturhistorie og religionshistorie. Grundstemningen er mere fransk end tysk, mere post-oplysning med inddragelse af asiatisk tænkning end traditionel europæisk oplysning, mere tænkning og religion end tænkning vs. religion. Foredraget vil introducere til det omfattende og vidtforgrenede forfatterskab med vægt på hovedtemaer som kulturel evolution, immunitet, rumforståelse og askeseteori.

Generøsitetens genealogi

Foredrag v. ekstern lektor, mag.art., ph.d. Kasper Lysemose, Syddansk Universitet

Igennem sin karriere i den europæiske idéhistories dydskataloger er generøsiteten blevet behandlet generøst. Siden Aristoteles har generationer efter hinanden begavet denne dyd med så mange hæderstitler – gavmild, gæstfri, uselvisk, barmhjertig, kærlig – at ordets herkomst næsten er gået i glemsel: for at være generøs skal man, hvis den bogstavelige betydning står til troende, ikke gøre andet end at være af fornem fødsel. Dét kan måske være et vink til en generøsitetens genealogi, der jo måtte have til opgave at betænke generøsitetens egen genese. Nietzsche, der indførte den genealogiske metode i filosofien, tog allerede vigtige skridt i den retning. Animeret heraf vil vi på egen hånd – men ikke uledsaget – vandre et stykke af moralgenealogiens forviklede og farlige stier.