Arrangementer i Er afholdt

Demokrati, humanisme og ansvar

Foredrag v. Esther Oluffa Pedersen, lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet

I foredraget vil Esther Oluffa Pedersen give et indblik i sin nyeste bog, der også er hendes doktordisputats og som har titlen Fremkaldte kulturrum. Diskussioner om demokrati og diktatur, humanisme, ansvar og videnskab i tiden omkring anden verdenskrig. Bogen har to sigter. På den ene side er den en idé- og kulturhistorisk analyse af væsentlige debatter i dansk åndsliv i mellemkrigstiden, under og efter anden verdenskrig.
Esther Oluffa Pedersen har således set på de offentlige diskussioner om demokratiets betydning før og efter anden verdenskrig, hvor hun kan vise, at der var en forholdsvis bred opbakning til antidemokratiske synspunkter i 1930’erne, der blev illegitime efter 1945.
Hun ser ligeledes på den parallelle debat om humanisme før og efter anden verdenskrig. Vigtige debattører i begge debatter er Hal Koch, Poul Henningsen og Arne Sørensen. På den anden side forsøger Esther Oluffa Pedersen med begrebet kulturrum at sige noget mere overordnet filosofisk om, hvordan vi kan forstå offentlige debatter som udtryk for den kulturelle tilstand i et samfund. Hun
undersøger, hvordan en voldsom begivenhed som anden verdenskrig både fremkalder bestemte positioner og umuliggør andre.

Meningen med velfærdsstaten

Foredrag v. Lasse Horne Kjældgaard, professor i dansk litteratur, Roskilde Universitet

Et kolossalt og fascinerende tankearbejde og et stort antal skarpe, åbne og søgende debatter og diskussioner om mål og formål ligger til grund for den moderne danske velfærdsstat, som blev realiseret op gennem 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne, og som vi ikke rigtig kan tænke Danmark uden i dag.
Debatterne fandt overraskende nok ikke kun sted mellem politikere og økonomer, men i mindst lige så høj grad mellem politikere, forfattere, intellektuelle og kunstnere. Og man diskuterede langtfra kun fordeling og sikring af velfærdsgoder. Man diskuterede, om velfærdsstaten overhovedet var en god idé, hvad et godt og meningsfuldt liv var – og om velfærdsstaten ville understøtte eller ødelægge det gode liv. ”Vi har i høj grad behov for vejledning”, erklærede statsminister Viggo Kampmann i 1960 i en åben appel til de ”kulturelt interesserede”.
Foredraget vil vise, hvordan især forfatterne svarede igen og imødekom Kampmanns anmodning – og at de med deres værker bidrog til overvejelsen af, hvad meningen med velfærdsstaten kan være.

Habermas og det ufuldendte projekt – gennem seks årtier

Foredrag v. Heine Andersen, professor emeritus i sociologi, Københavns Universitet.

Hvordan kan vi forstå ‘Habermas’ i dag, i forhold til hans oprindelige emancipatoriske og samfundskritiske projekt? Har han selv gjort brug af alt det han har kritiseret, vejledt af idéen om kommunikativ rationalitet og samtale, som et u-fuldendt projekt?

Da Habermas fyldte 90 år blev han fejret som en rockstar og hyldet som en af nutidens absolut mest fremtrædende og indflydelsesrige tænkere. Han har været på toppen i flere ranglister over verdens mest indflydelsesrige intellektuelle, han har modtaget et hav af priser, og han er blevet omtalt som ”statsfilosof for det demokratiske Tyskland”.
Habermas har været inspirationskilde for generationer, været tolket og mistolket, stemplet af modstandere som eklektiker, revisionist, pluralist, naiv mv.
Habermas startede 60’erne ‘positivismestriden’, hvor han kritiserede den tekniske erkendelses-interesses dominans, Parsons funktionalisme, og Luhmanns systemteori, hermeneutikkens og fænomenologiens idealisme, Marx’ og Webers manglende begreber om sprog og kommunikation, legitimations-problemer i senkapitalismen, systemkolonisering af livsverdenen, poststrukturalisme, postmodernisme og deres relativisme og kryptonormativisme osv.

Kapitalisme, fremmedgørelse og kritik. En kulturmarxists bekendelser

Foredrag v. Asger Sørensen, lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Asger Sørensen har tidligere skrevet en bog om den franske filosof George Bataille. I hans seneste bog, Capitalism, Alienation and Critique. Studies in Economy and Dialectics (2019) fra Asger Sørensen, rækker han tilbage til den filosofi, som greb mange i det 20. århundrede, nemlig den radikale kritik af kapitalismens fremmedgørelse og uretfærdighed.
I bogen argumenterer han for, at en sådan kritisk teori stadig er relevant for det 21. århundrede, ikke mindst hvis man vil undersøge økonomi og dialektik.
I aftenens foredrag præsenteres indledningsvis Georges Batailles kritik, hvor forståelsen af penge som energi fører til en interessant økologisk forståelse af økonomi som generel økonomi.
Bataille var i slutningen af 1920’erne og i 1930’erne en del af den surrealistiske avantgardebevægelse, og var under facismens opkomst optaget af at finde måder at bekæmpe den på, som gik på det sanselige. Erotik, suverænitet og overskridelse er nogle af de væsentlige temaer i hans skrifter.

Europa som filosofisk problem

Foredrag v. Bjarke Mørkøre Stigel Hansen,  ph.d. i filosofi fra London School of Economics.

I dette foredrag vil jeg undersøge forholdet mellem filosofi og Europa, og især hvorledes Europa bliver et tema for filosofien. ”Europa var allerede ikke længere andet end en geografisk tilfældighed, den halvø, som Asien skubber ud i Atlanten”. Således skriver Jean-Paul Sartre i Orphée noir (1948). Baggrunden for og hensigten med denne skildring af Europa er at vise, hvad kontinentet har symboliseret i en åndelig geografi. Med udgangspunkt i den åndelige geografi vil vi se nærmere på den selvforståelsesdiskurs, i følge hvilken Europa er blevet fremstillet i form af et forbjerg, en halvø, en kap. To væsentlige bidrag til at belyse denne selvforståelsesdiskurs finder vi i den franske forfatter Paul Valérys vision om Europas udspring i Middelhavsområdet og i den tyske filosof Martin Heideggers geofilosofiske variant af et Mellemeuropa. Fælles for disse fremstillinger af Europa er, at de tager udgangspunkt i en logik til at skabe en forståelse af Europa som et eksemplarisk eksempel på en hovedretning for menneskeheden, dvs. et eksempel der specialiserer sig i det universelle.

De sociale medier har invaderet vores liv – det er på tide, vi gør modstand

Foredrag v. Bent Meier Sørensen, Copenhagen Business School

De sidste 10 år har bragt os i en stadigt tættere symbiose med vores smartphone. Det er techgiganternes drøm, og vil man teste, hvor tæt symbiosen i dag er mellem skærm og menneske, skal man bare prøve at tage en skærm fra en femårig. Efter det behøver man ikke høre et helt foredrag om, at skærme er magiske. Men den lokale kamp i hjemmet er også en del af en kamp mellem civilisationer og mellem religioner. De amerikanske techgiganter Facebook, Amazon, Google og Apple er ikke kun på vej til at have opnået monopolstatus, hvor der ikke er plads til konkurrenter. De er også kommet langt med at forandre hvordan vi er, når vi er alene, hvordan vi mødes og hvordan vi taler sammen. Kedsomhed er blevet forbudt, både på arbejdet, i undervisningen og i privatlivet, og techgiganterne står dag og nat klar med bibbende afbrydelser fra smartphones, iPads og computere.
—-
Bent Meier Sørensen er professor i filosofi og ledelse på CBS, Handelshøjskolen i København. Hans seneste bog Skærmens magi. At træne modstandskraften i en digital tid udforsker, hvordan vores liv er blevet fundamentalt forandret på få år, og peger på, hvilken ideologi eller ligefrem religion, vi via skærmene importerer. Han har udgivet bøger og talrige artikler i ledende, internationale tidsskrifter
med en filosofisk tilgang til organisatoriske og ledelsesmæssige problemer, men har også skrevet mange essays og kronikker i danske aviser og tidsskrifter.

What is Biolaw? A Philosophical Approach

Foredrag v. Erick Valdes, Princeton University (på engelsk)

Erick Valdes will attempt to clarify the biolegal scopes of biolaw by defining it as a new juridical model, which can guarantee the identification and recognition of biorights in international legal systems through a constitutional reception of international standards on individual subjective rights. In order to do so, Valdes will identify, define and criticize four conceptions of biolaw, which show certain insufficiencies to understand, resolve and regulate the brand new juridical conflicts arisen by virtue of genetic technologies. The above mentioned will permit several jurisdictions to meet their international obligations in this matter as well as to make those rights effective within the internal jurisdictional contexts.

Erick Valdes is a jurist and philosopher. He holds a PhD in Philosophy and Postdocs in Bioethics and Philosophy from Georgetown university, USA, as well as a Postdoc in Law from the Washington College of Law, USA. He is a former Adjunct Research Professor of Bioethics at the Kennedy Institute of Ethics at Georgetown University, and is currently a Visiting Research Professor at the University Center for Human Values, Princeton University, USA. He is a Founding Member and President of the International Network of Biolaw (www.internationalnetworkbiolaw.org), Vice-President of the Ibero-American Association of Practical Philosophy, and a member of the Colombian Institute of Bioethical Studies. He is the author of several books and papers on bioethics and biolaw,
both in English and Spanish.

Non-filosofi, eksistens og det antropocæne

Foredrag v. Asmund Havsteen-Mikkelsen, billedkunstner

I årene op til sin pludselige død i 1961 arbejder filosoffen Maurice Merleau-Ponty på flere projekter samtidigt – bl.a. arbejdsmanuskripterne til ’Synligt – Usynligt’, en række forelæsninger om Naturen, samt filosofiens status efter Hegel. Sidstnævnte projekt betegner Merleau-Ponty som ’vores non-filosofiske tilstand’. Hvordan kan vi forstå Merleau-Pontys begreb om non-filosofi i forhold til at tænke den menneskelige eksistens i dag? Dvs. en eksistentiel fænomenologi set i lyset af spørgsmålet om det antropocæne og hvordan mennesket skal gentænke sig selv i en ny konstellation med omverdenen. Med udgangspunkt i en redegørelse af Merleau-Pontys begreb om non-filosofi vil foredraget perspektivere til bøgerne Generic Singularity (2014), Non-philosophy and Contemporary Art (2015) og Endurance (2017), – alle ’non-filosofiske propositioner’ – og herigennem indkredse nonfilosofi som en mulig måde at gentænke mennesket på i en antropocæn tidsalder.

Asmund Havsteen-Mikkelsen (f. 1977) er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet (2003) og har en MFA fra Det Kgl. Danske Kunstakademi (2009). Sideløbende med
sit billedkunstneriske virke (se www.asmundhavsteen.net) har han arbejdet med non-filosofi. I 2018 blev hans bog, Non-philosophy and Contemporary Art, oversat til serbisk.

Max Webers Den protestantiske etik og kapitalismens ånd

Foredrag v. Hans Henrik Bruun, Københavns Universitet

I 1904-05 udkom Max Webers store studie Den protestantiske etik og kapitalismens ånd for første gang. Her søger Weber at vise, hvordan de etiske forestillinger, der prægede de protestantiske – specielt de asketisk-puritanske – trosretninger, øvede indflydelse på den ånd der var karakteristisk for opkomsten af den moderne kapitalisme. Dette arbejde blev helt skelsættende inden for religionssociologien og har bevaret sin aktualitet op til i dag. Hans Henrik Bruun har netop udgivet den første fuldstændige danske oversættelse af Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, suppleret med Webers spændende artikel om De protestantiske sekter og kapitalismens ånd, der ikke tidligere har været oversat til dansk. Han vil give en fyldig fremstilling af argumentationen i disse arbejder, og drøfte de mange punkter hvor de stadig har betydning for det moderne menneske.

Hans Henrik Bruun er adjungeret professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Drømmen om en ø

Foredrag v. Lektor Frits Andersen, Aarhus Universitet

Sydhavsøen er et sted man drømmer om, et skønt sted, hvor alt ånder nydelse og vellyst.
Samfundsutopier har i rejsebeskrivelser og litteratur igennem de seneste 200 år været knyttet tæt sammen med tanken om øen som et idealt samfund i perfekt økologisk ligevægt.
Med baggrund i bogen Sydhavsøen – nydelsens geografi, der udkom i juni 2018, vil foredraget fortælle om træk af denne historie og invitere til debat om vores ø-drømme, der jo stadig bygger på ideer om nærhed og balance. Nogle kalder det i dag ”simple living”. 
Foredraget vil også forsøge at give et litteraturhistorisk perspektiv til aktuelle klimadebatter, der jo ofte rejses med netop lavtliggende og særligt truede Stillehavs-atoller som eksempel.
Der vil være nedslag i de første europæiske rejseberetninger, i malerier af Paul Gauguin, film og i fænomener som det hyper-teknologiske øko-hotel på atollen Tetiaroa, øen som Marlon Brando købte for sit honorar for at spille hovedrollen i Mytteriet på Bounty.

Frits Andersen, dr.phil., er lektor i litteraturhistorie ved Institut for Kultur og Kommunikation, Aarhus Universitet. Fritz Andersens doktorafhandling fra 2010 har titlen Det mørke kontinent?
Afrikabilleder i europæiske fortællinger om Congo.

Platon om kunst og opdragelse

Foredrag v. Lektor Anne-Marie Eggert Olsen, Aarhus Universitet

”Platon forviser digterne fra staten”.
Det er den udbredte opfattelse, at i den platoniske stats-utopi, er kunst ikke tilladt. Men intet kunne være mere forkert.
For Platon er den æstetiske opdragelse i videste forstand (drama, fortællinger, musik, billeder, arkitektur og design) af afgørende betydning for både den individuelle lykke og det almene vel. Netop derfor gør han sig dybtgående principielle og provokerende kritiske overvejelser over den funktion, æstetiske medier har som før-bevidst dannelse af mennesker og som reproduktive faktorer i samfundet. Og når frem til, at noget af den eksisterende kunst ikke skal findes i et bedre samfund. Og hvilken kunst er så det?

Anne-Marie Eggert Olsen er ansat som lektor på Afdeling for pædagogisk filosofi og generel pædagogik ved DPU/Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, Campus Emdrup.

Kampen om mennesket. Menneskebillederne og deres grænsestrid

Foredrag v. Professor emeritus, adjungeret professor Finn Collin, Københavns og Aalborg Universitet

Menneskebillederne kombinerer resultater fra mange forskellige videnskaber, der har mennesket som genstand. På tværs af deres uenigheder stemmer menneskebillederne overens i, at mennesket er selvskabt.
De rivaliserende menneskebilleder tager typisk udgangspunkt i hver deres udvalgte samfundsmæssige sfære eller institution. Og de fremstiller de tænke- og handlemåder der er udviklet inden for denne sfære, som om de udgjorde selve menneskets natur. Derved antager menneskebillederne en normativ rolle: De definerer hvad der er “naturligt” og rigtigt for mennesket, og får karakter af idealer for menneskelig handling.
Heraf springer ”kampen om mennesket”, som er en kamp imellem konkurrerende forestillinger om mennesket-i-samfundet. Det er fundamentalt set en politisk kamp.

Finn Collin er uddannet i filosofi, har skrevet og bidraget til mange bøger, senest til Kampen om mennesket, sammen med David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt.

Poesiens ethos

Postdoc Cathrine Bjørnholt Michaelsen, Copenhagen Business School

Ifølge Heidegger skal ordet ’ethos’ ikke primært forstås som en etisk eller moralsk kategori, men snarere som betegnende for selve måden, hvorpå mennesket opholder sig i verden. Ydermere forstår Heidegger denne menneskelige værensmåde som betinget af sprogets begivenhed. I mit foredrag skal jeg undersøge spørgsmålet om, hvad der sker, hvis den måde, hvorpå majoriteten af mennesker eksisterer som sproglige væsener, viser sig utilstrækkelig og utidssvarende for det erfaringsfelt, i hvilket den enkelt eksisterende befinder sig. Individer, som erfarer såkaldt psykopatologiske forstyrrelser, beretter ofte om oplevelsen af at være udsat for en radikal fremmedartethed, i mødet med hvilken det konventionelle sprogs grænser berøres og måske endda kollapser. Med udgangspunkt i en række tekster af den franske forfatter, kunstner og teaterinstruktør Antonin Artaud, samt forfatterduoen Gilles Deleuze og Félix Guattari, vil foredraget undersøge forskellige poetiske sprog som måder at forholde sig til og opholde sig i verden på – måder der i sig rummer både en modstand mod en konventionel sprogbrug og en affirmation af en anden tænkning af såvel sprog som væren.

Sprog og dannelse

Foredrag v. Professor emeritus, dr.phil. Per Øhrgaard, Copenhagen Business School

Den, der ikke kan fremmede sprog, kan heller ikke sit eget, sagde Goethe. Det var også Goethe, som med sin roman om Wilhelm Meister i høj grad prægede det dannelsesbegreb, der fik så stor betydning i Tyskland og dermed også i Danmark. Naturligvis kan vi ikke alle sammen lære alle mulige sprog, men vi er i dag som nation ringere stillet end for et par generationer siden, hvor flere fremmedsprog hørte til uddannelsen, og hvor sprogfagene også stod for den kulturelle orientering, som i dag er spredt ud på mange nye fag, ofte på tyndt sprogligt grundlag. Det har følger for dannelsen. Så foredraget vil dels handle om en bog, foredragsholderen har været med til at skrive (Sprogløse verdensborgere: Om en uddannelsespolitik der forsvandt, 2017), dels om dannelsesbegrebets opståen og noget af dets historie.

Når manden skal kortlægges…

Foredrag v. Kim Gørtz, Copenhagen Coaching Center

Bogen Erkend dig selv, mand (2017) er første bind i en trilogi med fællestitlen Vildfarelsernes trilogi.
Det er Kim Gørtz’ ambition at vi alle skal blive klogere på os selv som mænd. Og bogen kan betragtes som et slags opråb om at vågne op, og ikke at falde hen i en løgnagtig søvngængertilværelse i ly af job og daglige rutiner.
Men det er åbenlyst for Gørtz, at bogen også handler om ham selv. Hvordan løser han dette problem?

Kim Gørtz er uddannet i filosofi og psykologi på Københavns Universitet (1997). Han har erhvervet sig ph.d.-graden med særligt fokus på filosofisk tænkning i coach-praktikken.
Han har arbejdet som ekstern lektor på CBS siden 1998. Og han har siden 2009 undervist i Copenhagen Coaching Center. Han har fået udgivet 15 bøger og en lang række artikler i krydsfelterne mellem filosofi, værdier, ledelse og coaching samt protreptik. Han er specielt optaget af anvendelsen af filosofi i det moderne arbejdsliv.

Velkommen i det store udenfor: En introduktion til spekulativ realisme

Ph.d.-stipendiat Martin Hauberg-Lund Laugesen, Syddansk Universitet

Siden indvarslingen af bevægelsen ‘spekulativ realisme’ tilbage i 2007, er den løst associerede gruppe af radikale filosoffer, som udgør bevægelsens centrale medlemmer, lykkedes med at sætte nye dagsordener for den filosofiske tænkning i det 21. århundrede. Den historisk set forholdsvis nye erfaring af menneskets indfældethed i planeten Jordens biosfære er blandt de væsentlige udgangspunkter for den spekulative realismes filosofiske eksperimenter. Ikke-menneskelige livsformer og mere eller mindre ubenævnelige objekter maser sig på over for de kulturelt formulerede begreber, og udfordringen er, hvordan man skal tale om og forstå disse fremmedartede slægtninge. I al sin interne forskelligartethed kæmper den spekulative realisme helt grundlæggende for at opretholde ‘virkelighedens autonomi’.
I foredraget vil jeg foretage en ambitiøs overflyvning af den spekulative realismes grænsedragning mellem kultur og natur og indføre de fremmødte i bevægelsens åndshistoriske potentiale.
Der vil desuden være mulighed for at erhverve sig den introduktion til bevægelsen, som foredragsholderen har medforfattet, og som udkom i november 2017. Bogen vil koste 150 kr. stk., hvorved man vil få en rabat på 49 kr.

Heidegger, nazisme, antisemitisme og den forskudte filosofiske tekst

Foredrag v. dr.phil. Hans Hauge

Politiseringen af Heideggereksegesen har nået et punkt, der er uden idéhistorisk fortilfælde, skriver Peter Sloterdijk i Was geschah im 20. Jahrhundert? (2016). Eksegesen nøjes ikke længere med at betragte den periode på godt tre måneder, hvor han var nazistisk rektor som en kort episode i hans liv, men gør denne episode til en fortolkningsnøgle til hele forfatterskabet.

K.E. Løgstrup og et stort flertal af Heideggerelever og Heideggerforskere betragtede ikke Heidegger som nazist og slet ikke som antisemit og under ingen omstændigheder som ’racist’. Det er et nyt fænomen, at man ’afslører’ fortidige tænkere på den måde. Det er netop sket for Maurice Blanchot. Hvad ville der ske, hvis man læste al filosofi, sådan som man læser Heideggers? Hvad med f.eks. Peirce eller Frege? (eller Rothacker, Gehlen osv.).

Der er også sket det i Heideggers tilfælde, at man har forskudt fortolkningen fra hans filosofiske tekster til breve og ’private’ notesbøger. De bruges som fortolkningsnøgler til de filosofiske tekster. Det gælder de Schwarze Hefte, som dækker tiden fra, da Heidegger var en paria, til han blev stjerne (fra 1931-1948). ’Paria’ fordi nazisterne ikke betragtede ham som nazist. Men når de ikke gjorde, hvorfor gør vi?

Visse passager i de Schwarze Hefte, omkring 13, er blevet tolket som bevis på, at Heidegger var antisemit og nazist. 0,3 procent af de tusinder af sider nævner jødedommen. Det er nærmest uforståeligt, at Heidegger skjulte, at han var nazist og antisemit i 1933. I foredraget påvises, at Heidegger næsten ikke var nazist (baseret på utallige vidner), samt at han på ingen måde var antisemit.

 

 

Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed

Professor emeritus Heine Andersen, Københavns Universitet

Forskningsfrihed er et produkt af modernitet, en af de bærende værdier i moderne demokratiske samfund. Det er en frihed, der må rangeres på linje med ytrings- og meningsfrihed, pressefrihed, kunstnerisk frihed, lægers kliniske frihed, domstolenes uafhængighed og immunitet til medlemmer af parlamenter. Forskningsfrihed er en forudsætning for vækst i gyldig og troværdig viden, for fornuft, oplysning, personlig myndighed og oplyst praktisk handlen.
På baggrund af en kort gennemgang af begrebet og dets historie, diskuterer jeg status i dag. Ressourcerne er øget, og flere har mulighed for at forske end nogensinde før, men jævnsides hermed er forskningsfrihed blevet en truet værdi.
De tre vigtigste trusler er: 1) Der er stor uvidenhed om, hvad forskningsfrihed er, og hvorfor den er vigtig. Forskningsfrihed rangerer lavt i bevidsthed og værdisæt, både i det politiske system og i en bredere offentlighed. Endnu mere foruroligende er det, at det også gælder internt på universiteterne. 2) Pengeregimet har fået øget magt. Der er sket et skred i finansieringsstrukturen, der i stigende grad gør universiteter til forretninger. Det forstærkes af ledelsesformen New Public Management. 3) Et hierarkisk magtregime har fortrængt det kollegiale selvstyre. Universiteter bliver tendentielt en del af statsforvaltningen.
Foredraget bygger på et projekt, hvis hovedresultater er præsenteret i bogen Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed. Hans Reitzels Forlag, København 2017.

Et forsvar for hovedløse handlinger

Lektor Henrik Jøker Bjerre, Aalborg Universitet, og adjunkt Brian Benjamin Hansen, VIA University College

Der er noget paradoksalt ved vores tid. På den ene side er den præget af imperativet om at handle i en næsten excessiv grad, der er skadende både menneskeligt og politisk. I det lys kunne man få den tanke, at vi må gøre op med overjegets trang til at handle, ved at trække os tilbage fra ræset og genopfinde roen og omtanken. Men på anden side står det også klart, at der måske mere end nogensinde faktisk er brug for handlinger. Måske endda temmelig radikale handlinger, der ændrer på selve præmisserne for de problemer vi står overfor, fra global opvarmning til flygtningestrømme til nye former for social ulighed osv. osv. Opgaven består derfor ikke så meget i at tale for eller -mod handlinger, men mere i at forsøge at forstå, hvilke typer af handlinger der er brug for – og hvilke der tværtimod skader os.

Om Peter Sloterdijk: kulturel evolution og religionshistorie

Professor Hans Jørgen Lundager Jensen, Aarhus Universitet

Peter Sloterdijk er en af de mest læste og mest omstridte skikkelser i nutidens tyske filosofi. Der er købere til og læsere af hans bøger og artikler; men der er også mange der gerne lader sig skandalisere. Formentlig danner der sig også en international interesse for Sloterdijks tænkning i disse år, at dømme efter oversættelser til fransk, engelsk, italiensk og andre sprog. I Sloterdijks tænkning kombineres filosofi med mange andre temaer, bl.a. antropologi, kulturhistorie og religionshistorie. Grundstemningen er mere fransk end tysk, mere post-oplysning med inddragelse af asiatisk tænkning end traditionel europæisk oplysning, mere tænkning og religion end tænkning vs. religion. Foredraget vil introducere til det omfattende og vidtforgrenede forfatterskab med vægt på hovedtemaer som kulturel evolution, immunitet, rumforståelse og askeseteori.

Generøsitetens genealogi

Foredrag v. ekstern lektor, mag.art., ph.d. Kasper Lysemose, Syddansk Universitet

Igennem sin karriere i den europæiske idéhistories dydskataloger er generøsiteten blevet behandlet generøst. Siden Aristoteles har generationer efter hinanden begavet denne dyd med så mange hæderstitler – gavmild, gæstfri, uselvisk, barmhjertig, kærlig – at ordets herkomst næsten er gået i glemsel: for at være generøs skal man, hvis den bogstavelige betydning står til troende, ikke gøre andet end at være af fornem fødsel. Dét kan måske være et vink til en generøsitetens genealogi, der jo måtte have til opgave at betænke generøsitetens egen genese. Nietzsche, der indførte den genealogiske metode i filosofien, tog allerede vigtige skridt i den retning. Animeret heraf vil vi på egen hånd – men ikke uledsaget – vandre et stykke af moralgenealogiens forviklede og farlige stier.

Individ, samfund og frihedsånd

Foredrag v. Lektor, mag.art., ph.d. Peter Wolsing, Syddansk Universitet

Om Hegels politiske filosofi og dens aktualitet

Hegels Retsfilosofi (Grundlinien der Philosophie des Rechts) fra 1820 hører ubestridt til blandt de mest kontroversielle og betydningsfulde værker i den politiske filosofis historie. I Hegels eftertid afvist som et reaktionært, ideologisk forsvar for den preussiske stat og under den kolde krig af mange udråbt til ideologisk forløber for det 20. århundredes totalitære regimer, er værket de senere årtier blevet genstand for stadig mere positiv vurdering. Forskningen har for længst modereret anklagen for totalitarisme og præsenteret Hegel som en moderne, liberalt orienteret filosof.
I forelæsningen præsenteres Hegels politiske filosofi ud fra denne problematik. Det er synspunktet, at striden om værkets politiske ståsted skyldes Hegels forsøg på at forene hensynet til individets frihed med indsigten i, at friheden selv har sit grundlag i samfundets moralske og historiske (sædelige) forhold. Hegels politiske filosofi er endvidere et aktuelt emne, fordi den er et forsøg på at forene liberale og konservative principper i en teori om individet og samfundet, som har ligheder med ideen bag den moderne velfærdsstat.

Ricœur, etik og politik – debatmøde

Du er inviteret til debatmøde om Ricoer, etik og politik arrangeret af Filosofisk Forum. Dette sker i anledning af udgivelsen af bogen Paul Ricœur: Danske værker, redigeret af Peter Kemp på Tiderne Skifter.

Sted: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Deltagere i debatmødet er:

Jacob Dahl Rendtorff: “Ricœur og Macron”
Lars-Henrik Schmidt: ”Oversættelsen som filosofisk genre”
Finn Frandsen: “Ricœur og andre filosoffer”.

Præsident Macron om sit forhold til Ricœur: ”Man er, hvad man lærer at blive sammen med sine læremestre. Dette intellektuelle parløb forvandlede mig. ”

Fri adgang

Du kan finde finde bogen her:
Danske værker af Paul Ricoeur

Bæredygtighed og trivsel – Det personlige ansvar og politikernes

Foredrag med projektleder Mikael Bellers Madsen, CONCITO

Danske familier sænker deres CO2-udledning markant uden at gå kompromis med deres trivsel. Det viser et nyt projekt, som er udarbejdet i fællesskab mellem Danmarks Grønne Tænketank CONCITO og Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Det er første gang i Danmark, at et studie sætter fokus på sammenhængen mellem bæredygtighed målt som personlig CO2-udledning og trivsel målt videnskabeligt igennem anerkendte psykologiske trivselsmålinger.
Projektleder Mikael Bellers Madsen fra CONCITO vil redegøre for rapporten, der portrætterer en række familier, der alle formår at kombinere en højere grad af bæredygtighed end gennemsnitsdanskeren og en større trivsel end samme. Hvad gør familierne, og hvad kan vi lære?
Med afsæt i den forestående ’antropocæne tidsalder’ lægges der efterfølgende op til en overordnet etisk diskussion af det personlige ansvar over for det politiske ansvar samt, hvor frie vi er som individer til at foretage forbrugsvalg i dagligdagen.

Frygt, terror og katastrofer

Foredrag af lektor Carsten Bagge Laustsen, Aarhus Universitet

Foredraget tematiserer sammenvævningen af det emotionelle, kulturelle og politiske i tidens terrordiskussioner. Vi starter idehistorisk med Machiavelli og Hobbes, med det man kunne kalde frygtens politiske teater. Dette giver anledning til en sondring mellem to former for frygt – den uspecificerede (som trives i naturtilstanden, og som vi med Kierkegaard mere præcist kunne kalde for angst) og så den konkretiserede frygt, der har et objekt og derfor lader sig bestemme (med Hobbes den frygt, som trives i samfundet, som en frygt for statens voldsmonopol og for den sanktionering af individuel adfærd, der heraf kan følge). Sondringen mellem frygt og angst kobles herefter til spørgsmålet om sikkerhedsliggørelse, og der hævdes, at sikkerhedstrækket netop som konsekvens har en omfunktionering af den diffuse angst til en fokuseret frygt. Og videre at den katastrofiske terror som sit raison d’etre har den modsatte bevægelse. I den katastrofiske terror møder vi en fjende, eller bedre terroren, som dematerialiseret (fjenden som spøgelse, som noget der konstant ændre form), atemporal (som noget der gennem forestillingen om terrorens potentialitet underminerer selve sondringen mellem fortid, nutid og fremtid) og endelig som deterritorialiseret (som noget, der nedbryder sondringen mellem et sikkert “indenfor” og et farligt “udenfor”). Hvordan forholder vi til dette terrorens ikke-væsen? Hvad angår det personlige og subjektive niveau sondres mellem tre attituder: en paranoid, en dumdristig og en rationel position. Og hvad angår det sociale og det samfundsmæssige diskuteres tematiseringen af terroren som henholdsvis ulykke, risiko og katastrofe. Det hele samles afslutningsvis i en refleksion over terrorens (u)væsen og de aporetiske strukturer som dannes i forsøget på at bekæmpe den.

Brug linket for at læse synopse for foredraget.

Fakta og post-fakta

Foredrag af cand. polit. Niels Ploug, afdelingsdirektør for personstatistik på Danmarks statistik

Lever vi i et post-faktuelt samfund? Eller måske snarere med en post-faktuel politik? Eller, er udsagnet om det post-faktuelle selv post-faktuelt? Altså, et politisk forsøg på at så tvivl om noget som egentligt er fakta? Det er blandt andet klima-debatten der har fået betegnelsen post-faktuel, fordi en ‘klima-lobby’ under Bush-regeringen i USA efter sigende, producerede fakta der afviste at klimaforandringerne skulle have noget på sig. Men på det seneste har man – siges det – også set obskure medier opstå på Facebook, med afslørende fakta om den ene eller anden politiske kandidat i forbindelse med et valg, for så at forsvinde igen.  Og man har sågar mistanker om at Putin skulle forsøge at infiltrere Vestens lande med ‘fake-news’, for at splitte og skabe nationalisme.
Temaet er gået fra at være aktuelt og vigtigt til at være daglig nyhed og hovedfokus for såvel medier som politisk debat. Oplægget ser på temaet med både historiske og aktuelle eksempler og diskuterer begreberne fakta, postfaktuelt og polyfaktuelt i den forbindelse.

Hvorfor mener man i dag, at Heidegger var nazist, når nazisterne ikke mente det?

Bemærk at foredragsholder er ændret!

Foredrag af Peter Kemp, professor emeritus, dr. theol. & phil.

(derfor kan indholdsbeskrivelsen også være delvist misvisende – emnet er dog det samme)
Selvom ikke mange læser Heidegger, er mange overbevist om, at han ikke blot var nationalsocialist, men også antisemit.  Det viser hans private breve og notater. Disse breve og notater samt viden om hans liv bruges som fortolkning af hans filosofiske tekster.  Hvorfor læser man ikke også andre filosoffer på samme måde? Gottlob Frege, f.eks. var erklæret antisemit. Skal Heidegger og Frege i fremtiden forsynes med trigger warnings? Heideggers ’nazisme’ var stort set ikke et tema før i slutningen af 1980’erne.  Før 1980’erne var det ikke et tema, fordi man adskilte person og sag, liv og tekst. Det er vanskeligt at gøre i dag. En af de mange, der adskilte person og sag, var K.E. Løgstrup, som læste hos Heidegger 1933-34. Løgstrup var, bortset fra et par bemærkninger, tavs om Heideggers ’nazisme’, som han kaldte en kortvarig raptus. Skjulte han en viden? Gjorde man det indtil i 1980’erne?  Kan og bør filosofi og biografi adskilles? Kan en formalistisk læsning forsvares?
Foredraget vil tage udgangspunkt i brevsamlingen: Walter Homolka/Arnulf Heidegger (Hg.). 2016. Heidegger und der Antisemitismus. Positionen im Widerstreit. Mit Briefen von Martin und Fritz Heidegger samt i Hauges udgivelse Løgstrup, Heidegger og nazismen (2016).

Den lille eksistens

Foredrag af filosof og professor emeritus Ole Thyssen, CBS

Den første tese er at eksistensen udfolder sig i en trekant bestående af Jeg, der er en anonym person. Han adskiller sig fra Du, som er en anden person, og fra Det, som er den fælles verden de lever i. Jeg adskiller sig også fra (Jeg), som er ham selv, dengang han hverken kunne handle eller tale – kun spjætte og pludre. Hver spids i trekanten viser hen til de to øvrige, så trekanten er en selvbærende konstruktion ophængt i intet. I sine grundtræk er den konstant til alle tider. I sin konkrete udformning er den historisk variabel.
Den anden tese er, at eksistensen bæres af fire medier, som er nichthintergehbare på den måde, at Jeg ikke kan komme bag dem; bevægelsen bag bæres af det medium, som Jeg søger at trænge bagom. De fire medier er bevidstheden, kroppen, sproget og samfundet. Diskussionen om samfundet rummer en analyse af den livsform, som præger moderne samfund og som har markedet i centrum. Og ikke blot ét, men mange markeder.

Introduktion til Agamben

Foredrag af lektor i filosofi, Søren Gosvig Olesen, Københavns Universitet

De seneste års begivenheder, med flygtningestrømme og krise, vækst i antallet at alle slags lejre og indførelse af undtagelsestilstand, har gjort den italienske filosof Giorgio Agamben (f. 1942) mere kendt end nogensinde før.
Agamben har dog ikke kun skrevet om den slags temaer, men også om litteratur og sprog, religion, jura, historie og ontologi. Søren Gosvig Olesen arbejder for tiden med den sidste af fire Agamben-oversættelser (Sprogets sakramente, Midler uden mål, Signatura rerum, Det åbne), som han har påtaget sig for forlaget Wunderbuch og vil med udgangspunkt i sit oversætterarbejde forsøge at give en introduktion til Agamben, som kan holde sammen på det mangefacetterede forfatterskab. Foredraget er disponeret i følgende afsnit: Agambens person, Agambens stil, Agambens emner, Agambens tænkning.

Dialogens grænse? Heideggers sorte hæfter og Gadamers hermeneutik

Foredrag af lektor, ph.d. Morten Sørensen Thaning, CBS

Heideggers såkaldte ’sorte hæfter’ udkom for et par år siden og indeholder tusindvis af optegnelser fra begyndelsen af 1930’erne til slutningen af 1940’erne. Genremæssigt kan de betegnes som filosofiske dagbøger, og de har vakt skandale, fordi Heidegger heri forsøger at begrunde sin tilslutning til nazismen såvel som en form for antisemitisme filosofisk. Foredraget forsøger at rekonstruere den filosofiske vej, som fører Heidegger fra hovedværket Væren og Tid til disse konklusioner. Endvidere stiller den spørgsmålet, om Heideggers hæfter repræsenterer en undtagelse til hans elev Hans-Georg Gadamers hermeneutiske princip om, at man må gå til enhver filosofisk tekst ud fra den forudsætning, ”at den anden kunne have ret”.

Den ustyrlige krig

Foredrag ved Lektor dr. phil. Gorm Harste, Aarhus Universitet

I det politiske system besluttes krige ofte i forsøg på at vise hurtig handlekraft. Nødvendigheden kalder! Men krig er et ustyrligt forehavende. Krige er fyldt med kompleksitet og friktion på en helt anden måde og i et helt andet omfang end andre offentlige politiske områder. Omkostningerne stiger helt skånselsløst. I foredraget vil vi se, at krig er blevet tænkt ud fra groft sagt to forskellige filosofier. Den lineære årsag-virknings-forklaring findes hos Napoleons stabschef Antoine-Henri Jomini og en del magthavere siden hen. Den komplekse forståelse af krigens forskydning af konfliktformer findes hos hans samtidige, krigsfilosoffen Carl von Clausewitz: Konflikterne ændrer form, tema, deltagere og tidshorisonter. Vi skal se på hvordan. Hvad er krigens omkostninger og hvilke ofre har den? Burde vi vide noget om krig, som er blevet skjult og fortrængt? Dertil er spørgsmålet: Hvad er moral og jura i krig? Har Danmark lavet krigsforbrydelser?

Sekularisering og/eller religiøs overbevisning?

Foredrag: Professor Fil Dr. Bengt Kristensson Uggla, Åbo Akademi

Hvad betyder det, at samfundet og mennesker sekulariseres? Hvad indebærer det, at være sekulariseret og samtidigt have en religiøs overbevisning? Og hvad er det for en hemmelighed, som katedralen mindes, men som vi synes at have helt glemt? I bogen Katedralens hemlighet och religiös övertygelse (Artos, 2015) undersøger Bengt Kristensson Uggla taleformerne i den fortælling om sekularisering, som giver det moderne samfund stabilitet. Hvad sker der med os og vore samfund, når denne fortælling krakelerer? Hvordan skal vi kunne leve sammen i byen og bevare vores forskelle? I en postsekulær situation sættes mange selvfølgeligheder på hovedet, fortællinger dekonstrueres, men det giver også rum for at fortælle helt nye historier om religion, videnskab og sekularisering.

Plagiat i videnskab – er der noget galt i det?

Foredrag ved Professor emeritus, Heine Andersen, Københavns Universitet:

Inden for videnskab og kunst regnes plagiat for en dødssynd. Den, der bliver grebet i plagiat kastes i vanære, og risikerer alvorlige dis-ciplinære sanktioner. Gennem historien har der været udkæmpet forbitrede og langvarige stridigheder om retten til en idé eller en opdagelse. Studerende, der gribes i plagiat, kan blive bortvist. Alligevel rapporteres stigninger i antallet af plagiattilfælde rundt omkring i verden. På forskningsinstitutioner, forlag og tidsskriftsredaktioner opruster man med plagiatdetektorer, kontrol og hårdere sanktioner. I Tyskland har toppolitikere måttet træde tilbage efter plagiatskandaler og i Danmark er Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen anklaget for plagiat. Hvad forklarer dette fænomen, og hvorfor er det så forkert? Hvornår dukker fænomenet op i historien, er det rigtigt det er i vækst, og i så fald: hvorfor? Og hvorfor er plagiat egentlig forbudt, når viden samtidig er resultat af generationers fælles indsats og kollektiv ejendom? Er det udtryk for overidealiserende genidyrkelse, selvovervurdering og egocentrisk rethaveri, affødt af kapitalismens possessive individualisme? Eller er der gode etiske grunde?

En plads i verden. Det moderne medborgerskab

Foredrag ved Professor Per Mouritzen, Aarhus Universitet

Da hurraordet medborgerskab blev importeret fra Sverige – selvom vi faktisk brugte det flittigt selv for 200 år siden – fik det en ny kant, fordi det først anvendtes om indvandrere. Her i Danmark bruger vi derimod tre ord: medborgerskab, statsborgerskab og borgerrettigheder, selvom vi faktisk har et enkelt, der dækker dem alle, nemlig det gamle borgerskab. For de fleste hænger de tre aspekter dog sammen. Danskere er oftest statsborgere i én og kun én nationalstat. Den status sikrer os ligebehandling via et fuldt sæt af civile, politiske og sociale rettigheder, der beskytter, giver social tryghed og mulighed for at realisere vore mål, herunder deltagelse i samfundsliv og politik. Indvandrernes situation viser derimod borgerskabets spændinger. Her møder indvandrere en medborgerlig trossætning om at yde, før man kan nyde, og om at bidrage, før man trækker på velfærdskassen. Men også et krav om at sandsynliggøre, at de har de rette kompetencer og sindelag. Man skal vise sig som god medborger, længe før der kan blive tale om at blive statsborger. »Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund« underskrives allerede ved den permanente opholdstilladelse. Og aktivt medborgerskab indebærer ikke at stemme til Folketinget.