Foredrag v. Heine Andersen, professor emeritus i sociologi, Københavns Universitet.

Hvordan kan vi forstå ‘Habermas’ i dag, i forhold til hans oprindelige emancipatoriske og samfundskritiske projekt? Har han selv gjort brug af alt det han har kritiseret, vejledt af idéen om kommunikativ rationalitet og samtale, som et u-fuldendt projekt?

Da Habermas fyldte 90 år blev han fejret som en rockstar og hyldet som en af nutidens absolut mest fremtrædende og indflydelsesrige tænkere. Han har været på toppen i flere ranglister over verdens mest indflydelsesrige intellektuelle, han har modtaget et hav af priser, og han er blevet omtalt som ”statsfilosof for det demokratiske Tyskland”.
Habermas har været inspirationskilde for generationer, været tolket og mistolket, stemplet af modstandere som eklektiker, revisionist, pluralist, naiv mv.
Habermas startede 60’erne ‘positivismestriden’, hvor han kritiserede den tekniske erkendelses-interesses dominans, Parsons funktionalisme, og Luhmanns systemteori, hermeneutikkens og fænomenologiens idealisme, Marx’ og Webers manglende begreber om sprog og kommunikation, legitimations-problemer i senkapitalismen, systemkolonisering af livsverdenen, poststrukturalisme, postmodernisme og deres relativisme og kryptonormativisme osv.

Foredrag v. Asger Sørensen, lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

Asger Sørensen har tidligere skrevet en bog om den franske filosof George Bataille. I hans seneste bog, Capitalism, Alienation and Critique. Studies in Economy and Dialectics (2019) fra Asger Sørensen, rækker han tilbage til den filosofi, som greb mange i det 20. århundrede, nemlig den radikale kritik af kapitalismens fremmedgørelse og uretfærdighed.
I bogen argumenterer han for, at en sådan kritisk teori stadig er relevant for det 21. århundrede, ikke mindst hvis man vil undersøge økonomi og dialektik.
I aftenens foredrag præsenteres indledningsvis Georges Batailles kritik, hvor forståelsen af penge som energi fører til en interessant økologisk forståelse af økonomi som generel økonomi.
Bataille var i slutningen af 1920’erne og i 1930’erne en del af den surrealistiske avantgardebevægelse, og var under facismens opkomst optaget af at finde måder at bekæmpe den på, som gik på det sanselige. Erotik, suverænitet og overskridelse er nogle af de væsentlige temaer i hans skrifter.