Mennesket, det stilladskravlende dyr. Et indblik i Nietzsches antropologi

Foredrag v. Vincent R. Christoffersen, filosof og religionshistoriker

Mennesket, det stilladskravlende dyr. Et indblik i Nietzsches antropologi. Mennesket; dyret der opfandt erkendelsen, og med det, synes at have sat sig på verdens top.

Over afgrunden står det nervøse menneske på stilladset med et jerngreb herom. Et jerngreb så stift som de bjælker og brædder, som udgør stilladset. Mennesket tror, at et hårdere greb om bjælkerne, svarer til en lavere risiko for at falde ned i mørket. Indimellem blæser det kolde gys op fra afgrunden. Her forsøger mennesket, alt imens det klamrer sig til stilladset at varme sig ved  sandhedsbegreber, som ifølge Friedrich Nietzsche bunder i drifter, følelser og nervepirringer.

Nietzsches antropologi viser os mennesket som værende på én gang både hovmodigt og skrøbeligt. Et magtbegærligt dyr, bange for dets egen eksistens. I en blanding af sult efter magt og en frygt for det ukendte, træder vi hinanden ned, under de moralske konstruktioners såler, som er gået i arv i generationer.

Det kan umiddelbart lyde pessimistisk, men måske finder vi her, i Nietzsches mørke, en dyb og autentisk kærlighedserklæring til menneskets potentiale; at mennesket, fejere end dyret, er noget der kan overvindes. Ved at gå med Nietzsches forståelse af mennesket som værende et dyr, hvortil intellektet og erkendelsen er sekundær, kan vi åbne op for en bred vifte af idéer om magt, nihilisme, videnskab, poesi, musik, overmennesket og meget andet. Det er svært at tage fat på et enkelt emne, uden at strejfe flere af de her nævnte. Foredragets tyngdepunkt kommer til at bestå i Nietzsches antropologiske udgangspunkt; at forud for at være et erkendende væsen, er mennesket et dyr med følelser, stemninger og nervepirringer.

Livet leves, og må leves, før det kan erkendes. Hvis benene er for stive, kan vi hverken danse eller gå – i værste fald, kan man ikke engang rejse sig. Hvis brystet er for stift, kan man ikke trække vejret. Hvis angsten tager over, kan man hverken begå sig ordentligt i livet, indånde dets muligheder eller udleve det Ja-sigende potentiale, som mennesket på samme tid er i stand til.

Den esoteriske Platon

Foredrag v. Henrik Krog Nielsen, filosof og forfatter, Forlaget X

Esoterisk betyder indre/spirituel, at alt ydre har en åndelig årsag. Platons esoteriske side er stort set gledet ud af den akademiske videnskab – og når den nævnes, er det ofte på nedladende vis.
Foredraget vil være en komparativ analyse af Platons filosofi og den esoteriske lære formuleret i A. A. Baileys bøger (skrevet 1919-49), som med tiden har stor indflydelse på forskellige åndelige
strømninger.
Især vil emnet meditation blive belyst. Derudover vil følgende emner blive berørt: Reinkarnation og karma, personlighedsintegration, etik, at energi følger tanken samt skabelsesteori.