Hvis man altid går til grunden – eller: ”Hvad angår det os, at hr. Nietzsche blev rask igen?”

Foredrag v. Peter Kurt Westergaard, lektor ved Institut for tværkulturelle og Regionale Studier, KU

Med udgangspunkt i hans egen bog Nietzsche. Hvis man altid går til grunden. En afslutning (2018) skitseres nogle af Nietzsches overvejelser omkring sammenhængen mellem egen tænkning, selvaflastning og selvoverskridelse.

“I denne biografisk anlagte beretning skildres Nietzsches omrejsende liv og sene tænkning fra efteråret 1886 til foråret 1888. Der fortælles om et udsnit af Nietzsches liv, og hans filosofiske position præsenteres.
På baggrund af Nietzsches breve og værker –  heriblandt den 5. bog Vi frygtløse til Den muntre videnskab, Lenzerheide- notatet og Om moralens genealogi – fremstilles Nietzsches forsøg på at skabe et samlet overblik over sin ”hidtidige litteratur”, som et arbejde der markerer den egentlige afslutning på forfatterskabet.
Bogens bærende antagelse er, at Nietzsches overblik og opgørelse over sin tænkning i 1887 både afrunder hele forfatterskabet og indfrier forventningerne til det planlagte, men aldrig tilendebragte ”hovedværk” Viljen til magt. Forsøg på en omvurdering af alle værdier”.
https://aauforlag.dk/shop/boeger/nietzsche-hvis-man-altid-gaar-til-grunden.aspx

Demokrati, humanisme og ansvar

Foredrag v. Esther Oluffa Pedersen, lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet

I foredraget vil Esther Oluffa Pedersen give et indblik i sin nyeste bog, der også er hendes doktordisputats og som har titlen Fremkaldte kulturrum. Diskussioner om demokrati og diktatur, humanisme, ansvar og videnskab i tiden omkring anden verdenskrig. Bogen har to sigter. På den ene side er den en idé- og kulturhistorisk analyse af væsentlige debatter i dansk åndsliv i mellemkrigstiden, under og efter anden verdenskrig.
Esther Oluffa Pedersen har således set på de offentlige diskussioner om demokratiets betydning før og efter anden verdenskrig, hvor hun kan vise, at der var en forholdsvis bred opbakning til antidemokratiske synspunkter i 1930’erne, der blev illegitime efter 1945.
Hun ser ligeledes på den parallelle debat om humanisme før og efter anden verdenskrig. Vigtige debattører i begge debatter er Hal Koch, Poul Henningsen og Arne Sørensen. På den anden side forsøger Esther Oluffa Pedersen med begrebet kulturrum at sige noget mere overordnet filosofisk om, hvordan vi kan forstå offentlige debatter som udtryk for den kulturelle tilstand i et samfund. Hun
undersøger, hvordan en voldsom begivenhed som anden verdenskrig både fremkalder bestemte positioner og umuliggør andre.

Meningen med velfærdsstaten

Foredrag v. Lasse Horne Kjældgaard, professor i dansk litteratur, Roskilde Universitet

Et kolossalt og fascinerende tankearbejde og et stort antal skarpe, åbne og søgende debatter og diskussioner om mål og formål ligger til grund for den moderne danske velfærdsstat, som blev realiseret op gennem 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne, og som vi ikke rigtig kan tænke Danmark uden i dag.
Debatterne fandt overraskende nok ikke kun sted mellem politikere og økonomer, men i mindst lige så høj grad mellem politikere, forfattere, intellektuelle og kunstnere. Og man diskuterede langtfra kun fordeling og sikring af velfærdsgoder. Man diskuterede, om velfærdsstaten overhovedet var en god idé, hvad et godt og meningsfuldt liv var – og om velfærdsstaten ville understøtte eller ødelægge det gode liv. ”Vi har i høj grad behov for vejledning”, erklærede statsminister Viggo Kampmann i 1960 i en åben appel til de ”kulturelt interesserede”.
Foredraget vil vise, hvordan især forfatterne svarede igen og imødekom Kampmanns anmodning – og at de med deres værker bidrog til overvejelsen af, hvad meningen med velfærdsstaten kan være.