Introduktion til Agamben

Foredrag af lektor i filosofi, Søren Gosvig Olesen, Københavns Universitet

De seneste års begivenheder, med flygtningestrømme og krise, vækst i antallet at alle slags lejre og indførelse af undtagelsestilstand, har gjort den italienske filosof Giorgio Agamben (f. 1942) mere kendt end nogensinde før.
Agamben har dog ikke kun skrevet om den slags temaer, men også om litteratur og sprog, religion, jura, historie og ontologi. Søren Gosvig Olesen arbejder for tiden med den sidste af fire Agamben-oversættelser (Sprogets sakramente, Midler uden mål, Signatura rerum, Det åbne), som han har påtaget sig for forlaget Wunderbuch og vil med udgangspunkt i sit oversætterarbejde forsøge at give en introduktion til Agamben, som kan holde sammen på det mangefacetterede forfatterskab. Foredraget er disponeret i følgende afsnit: Agambens person, Agambens stil, Agambens emner, Agambens tænkning.

DelShare on FacebookEmail this to someone