Bemærk at foredragsholder er ændret!

Foredrag af Peter Kemp, professor emeritus, dr. theol. & phil.

(derfor kan indholdsbeskrivelsen også være delvist misvisende – emnet er dog det samme)
Selvom ikke mange læser Heidegger, er mange overbevist om, at han ikke blot var nationalsocialist, men også antisemit.  Det viser hans private breve og notater. Disse breve og notater samt viden om hans liv bruges som fortolkning af hans filosofiske tekster.  Hvorfor læser man ikke også andre filosoffer på samme måde? Gottlob Frege, f.eks. var erklæret antisemit. Skal Heidegger og Frege i fremtiden forsynes med trigger warnings? Heideggers ’nazisme’ var stort set ikke et tema før i slutningen af 1980’erne.  Før 1980’erne var det ikke et tema, fordi man adskilte person og sag, liv og tekst. Det er vanskeligt at gøre i dag. En af de mange, der adskilte person og sag, var K.E. Løgstrup, som læste hos Heidegger 1933-34. Løgstrup var, bortset fra et par bemærkninger, tavs om Heideggers ’nazisme’, som han kaldte en kortvarig raptus. Skjulte han en viden? Gjorde man det indtil i 1980’erne?  Kan og bør filosofi og biografi adskilles? Kan en formalistisk læsning forsvares?
Foredraget vil tage udgangspunkt i brevsamlingen: Walter Homolka/Arnulf Heidegger (Hg.). 2016. Heidegger und der Antisemitismus. Positionen im Widerstreit. Mit Briefen von Martin und Fritz Heidegger samt i Hauges udgivelse Løgstrup, Heidegger og nazismen (2016).