En plads i verden. Det moderne medborgerskab

Foredrag ved Professor Per Mouritzen, Aarhus Universitet

Da hurraordet medborgerskab blev importeret fra Sverige – selvom vi faktisk brugte det flittigt selv for 200 år siden – fik det en ny kant, fordi det først anvendtes om indvandrere. Her i Danmark bruger vi derimod tre ord: medborgerskab, statsborgerskab og borgerrettigheder, selvom vi faktisk har et enkelt, der dækker dem alle, nemlig det gamle borgerskab. For de fleste hænger de tre aspekter dog sammen. Danskere er oftest statsborgere i én og kun én nationalstat. Den status sikrer os ligebehandling via et fuldt sæt af civile, politiske og sociale rettigheder, der beskytter, giver social tryghed og mulighed for at realisere vore mål, herunder deltagelse i samfundsliv og politik. Indvandrernes situation viser derimod borgerskabets spændinger. Her møder indvandrere en medborgerlig trossætning om at yde, før man kan nyde, og om at bidrage, før man trækker på velfærdskassen. Men også et krav om at sandsynliggøre, at de har de rette kompetencer og sindelag. Man skal vise sig som god medborger, længe før der kan blive tale om at blive statsborger. »Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund« underskrives allerede ved den permanente opholdstilladelse. Og aktivt medborgerskab indebærer ikke at stemme til Folketinget.

Kristendom er liv og ikke viden

Gæsteforsker ved Søren Kierkegaard Forskningscenter, ph.d. Ettore Rocco

Ettore Rocca gennemgår de centrale begreber hos Kierkegaard, herunder det æstetiske, friheden, angsten, troen, fortvivlelsen og kærligheden. Det gør han med udgangspunkt i Kierkegaards grundproblem, at kristendommen er liv og ikke viden, og at det derfor er paradoksalt at skrive om at blive kristen i stedet for at leve kristendommen.
Bogen følger Kierkegaard fra hans litterære debut til hans sidste kamp mod den institutionelle kristendom. Den giver et indblik i Kierkegaards forhold til den kulturelle samtid og til traditions centrale skikkelser som Sokrates, Luther og Hegel. Ud fra Kierkegaards begrebsunivers undersøges idéer om individualitet, frihed og religion, som er ligeså relevante i dag som på Kierkegaards tid.

Erfarelse og auralitet i Jazzperformance

Jazzmusiker, docent, ph.d., Jens Skou Olsen, Roskilde Universitet

Hvordan oplever akustiske jazzmusikere deres liv i musikken? Hvad vil jazzperformance sige, og hvilke slags oplevelser kommer til verden i det levende samspil mellem jazzmusikere, publikum, spillesteder og byrum? Jens Skou Olsen, Ph.d., Roskilde Universitet opstiller en teori for oplevelsesdimensioner i jazzperformance, der nok kan sidestilles med vestens kunstbegreb, men som er væsensforskellig fra det. Den akustiske jazzkultur udtrykker sig ikke først og fremmest gennem vareliggjorte, koncept- og idedrevne værker, men derimod gennem flygtige socio-musikalske begivenheder; begivenheder, der eksisterer som levendegjorte sociale rum igennem menneskers fælles erfarelser i skabelsen og transmissionen af jazzmusik.