Sekularisering og/eller religiøs overbevisning?

Foredrag: Professor Fil Dr. Bengt Kristensson Uggla, Åbo Akademi

Hvad betyder det, at samfundet og mennesker sekulariseres? Hvad indebærer det, at være sekulariseret og samtidigt have en religiøs overbevisning? Og hvad er det for en hemmelighed, som katedralen mindes, men som vi synes at have helt glemt? I bogen Katedralens hemlighet och religiös övertygelse (Artos, 2015) undersøger Bengt Kristensson Uggla taleformerne i den fortælling om sekularisering, som giver det moderne samfund stabilitet. Hvad sker der med os og vore samfund, når denne fortælling krakelerer? Hvordan skal vi kunne leve sammen i byen og bevare vores forskelle? I en postsekulær situation sættes mange selvfølgeligheder på hovedet, fortællinger dekonstrueres, men det giver også rum for at fortælle helt nye historier om religion, videnskab og sekularisering.

Plagiat i videnskab – er der noget galt i det?

Foredrag ved Professor emeritus, Heine Andersen, Københavns Universitet:

Inden for videnskab og kunst regnes plagiat for en dødssynd. Den, der bliver grebet i plagiat kastes i vanære, og risikerer alvorlige dis-ciplinære sanktioner. Gennem historien har der været udkæmpet forbitrede og langvarige stridigheder om retten til en idé eller en opdagelse. Studerende, der gribes i plagiat, kan blive bortvist. Alligevel rapporteres stigninger i antallet af plagiattilfælde rundt omkring i verden. På forskningsinstitutioner, forlag og tidsskriftsredaktioner opruster man med plagiatdetektorer, kontrol og hårdere sanktioner. I Tyskland har toppolitikere måttet træde tilbage efter plagiatskandaler og i Danmark er Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen anklaget for plagiat. Hvad forklarer dette fænomen, og hvorfor er det så forkert? Hvornår dukker fænomenet op i historien, er det rigtigt det er i vækst, og i så fald: hvorfor? Og hvorfor er plagiat egentlig forbudt, når viden samtidig er resultat af generationers fælles indsats og kollektiv ejendom? Er det udtryk for overidealiserende genidyrkelse, selvovervurdering og egocentrisk rethaveri, affødt af kapitalismens possessive individualisme? Eller er der gode etiske grunde?