Individ, samfund og frihedsånd

Foredrag v. Lektor, mag.art., ph.d. Peter Wolsing, Syddansk Universitet

Om Hegels politiske filosofi og dens aktualitet

Hegels Retsfilosofi (Grundlinien der Philosophie des Rechts) fra 1820 hører ubestridt til blandt de mest kontroversielle og betydningsfulde værker i den politiske filosofis historie. I Hegels eftertid afvist som et reaktionært, ideologisk forsvar for den preussiske stat og under den kolde krig af mange udråbt til ideologisk forløber for det 20. århundredes totalitære regimer, er værket de senere årtier blevet genstand for stadig mere positiv vurdering. Forskningen har for længst modereret anklagen for totalitarisme og præsenteret Hegel som en moderne, liberalt orienteret filosof.
I forelæsningen præsenteres Hegels politiske filosofi ud fra denne problematik. Det er synspunktet, at striden om værkets politiske ståsted skyldes Hegels forsøg på at forene hensynet til individets frihed med indsigten i, at friheden selv har sit grundlag i samfundets moralske og historiske (sædelige) forhold. Hegels politiske filosofi er endvidere et aktuelt emne, fordi den er et forsøg på at forene liberale og konservative principper i en teori om individet og samfundet, som har ligheder med ideen bag den moderne velfærdsstat.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Sprog og dannelse

Foredrag v. Professor emeritus, dr.phil. Per Øhrgaard, Copenhagen Business School

Den, der ikke kan fremmede sprog, kan heller ikke sit eget, sagde Goethe. Det var også Goethe, som med sin roman om Wilhelm Meister i høj grad prægede det dannelsesbegreb, der fik så stor betydning i Tyskland og dermed også i Danmark. Naturligvis kan vi ikke alle sammen lære alle mulige sprog, men vi er i dag som nation ringere stillet end for et par generationer siden, hvor flere fremmedsprog hørte til uddannelsen, og hvor sprogfagene også stod for den kulturelle orientering, som i dag er spredt ud på mange nye fag, ofte på tyndt sprogligt grundlag. Det har følger for dannelsen. Så foredraget vil dels handle om en bog, foredragsholderen har været med til at skrive (Sprogløse verdensborgere: Om en uddannelsespolitik der forsvandt, 2017), dels om dannelsesbegrebets opståen og noget af dets historie.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Heidegger, nazisme, antisemitisme og den forskudte filosofiske tekst

Foredrag v. dr.phil. Hans Hauge

Politiseringen af Heideggereksegesen har nået et punkt, der er uden idéhistorisk fortilfælde, skriver Peter Sloterdijk i Was geschah im 20. Jahrhundert? (2016). Eksegesen nøjes ikke længere med at betragte den periode på godt tre måneder, hvor han var nazistisk rektor som en kort episode i hans liv, men gør denne episode til en fortolkningsnøgle til hele forfatterskabet.

K.E. Løgstrup og et stort flertal af Heideggerelever og Heideggerforskere betragtede ikke Heidegger som nazist og slet ikke som antisemit og under ingen omstændigheder som ’racist’. Det er et nyt fænomen, at man ’afslører’ fortidige tænkere på den måde. Det er netop sket for Maurice Blanchot. Hvad ville der ske, hvis man læste al filosofi, sådan som man læser Heideggers? Hvad med f.eks. Peirce eller Frege? (eller Rothacker, Gehlen osv.).

Der er også sket det i Heideggers tilfælde, at man har forskudt fortolkningen fra hans filosofiske tekster til breve og ’private’ notesbøger. De bruges som fortolkningsnøgler til de filosofiske tekster. Det gælder de Schwarze Hefte, som dækker tiden fra, da Heidegger var en paria, til han blev stjerne (fra 1931-1948). ’Paria’ fordi nazisterne ikke betragtede ham som nazist. Men når de ikke gjorde, hvorfor gør vi?

Visse passager i de Schwarze Hefte, omkring 13, er blevet tolket som bevis på, at Heidegger var antisemit og nazist. 0,3 procent af de tusinder af sider nævner jødedommen. Det er nærmest uforståeligt, at Heidegger skjulte, at han var nazist og antisemit i 1933. I foredraget påvises, at Heidegger næsten ikke var nazist (baseret på utallige vidner), samt at han på ingen måde var antisemit.

 

 

DelShare on FacebookEmail this to someone

Generøsitetens genealogi

Foredrag v. ekstern lektor, mag.art., ph.d. Kasper Lysemose, Syddansk Universitet

Igennem sin karriere i den europæiske idéhistories dydskataloger er generøsiteten blevet behandlet generøst. Siden Aristoteles har generationer efter hinanden begavet denne dyd med så mange hæderstitler – gavmild, gæstfri, uselvisk, barmhjertig, kærlig – at ordets herkomst næsten er gået i glemsel: for at være generøs skal man, hvis den bogstavelige betydning står til troende, ikke gøre andet end at være af fornem fødsel. Dét kan måske være et vink til en generøsitetens genealogi, der jo måtte have til opgave at betænke generøsitetens egen genese. Nietzsche, der indførte den genealogiske metode i filosofien, tog allerede vigtige skridt i den retning. Animeret heraf vil vi på egen hånd – men ikke uledsaget – vandre et stykke af moralgenealogiens forviklede og farlige stier.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Ricœur, etik og politik – debatmøde

Du er inviteret til debatmøde om Ricoer, etik og politik arrangeret af Filosofisk Forum. Dette sker i anledning af udgivelsen af bogen Paul Ricœur: Danske værker, redigeret af Peter Kemp på Tiderne Skifter.

Sted: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Deltagere i debatmødet er:

Jacob Dahl Rendtorff: “Ricœur og Macron”
Lars-Henrik Schmidt: ”Oversættelsen som filosofisk genre”
Finn Frandsen: “Ricœur og andre filosoffer”.

Præsident Macron om sit forhold til Ricœur: ”Man er, hvad man lærer at blive sammen med sine læremestre. Dette intellektuelle parløb forvandlede mig. ”

Fri adgang

Du kan finde finde bogen her:
Danske værker af Paul Ricoeur

DelShare on FacebookEmail this to someone

Bæredygtighed og trivsel – Det personlige ansvar og politikernes

Foredrag med projektleder Mikael Bellers Madsen, CONCITO

Danske familier sænker deres CO2-udledning markant uden at gå kompromis med deres trivsel. Det viser et nyt projekt, som er udarbejdet i fællesskab mellem Danmarks Grønne Tænketank CONCITO og Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Det er første gang i Danmark, at et studie sætter fokus på sammenhængen mellem bæredygtighed målt som personlig CO2-udledning og trivsel målt videnskabeligt igennem anerkendte psykologiske trivselsmålinger.
Projektleder Mikael Bellers Madsen fra CONCITO vil redegøre for rapporten, der portrætterer en række familier, der alle formår at kombinere en højere grad af bæredygtighed end gennemsnitsdanskeren og en større trivsel end samme. Hvad gør familierne, og hvad kan vi lære?
Med afsæt i den forestående ’antropocæne tidsalder’ lægges der efterfølgende op til en overordnet etisk diskussion af det personlige ansvar over for det politiske ansvar samt, hvor frie vi er som individer til at foretage forbrugsvalg i dagligdagen.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Frygt, terror og katastrofer

Foredrag af lektor Carsten Bagge Laustsen, Aarhus Universitet

Foredraget tematiserer sammenvævningen af det emotionelle, kulturelle og politiske i tidens terrordiskussioner. Vi starter idehistorisk med Machiavelli og Hobbes, med det man kunne kalde frygtens politiske teater. Dette giver anledning til en sondring mellem to former for frygt – den uspecificerede (som trives i naturtilstanden, og som vi med Kierkegaard mere præcist kunne kalde for angst) og så den konkretiserede frygt, der har et objekt og derfor lader sig bestemme (med Hobbes den frygt, som trives i samfundet, som en frygt for statens voldsmonopol og for den sanktionering af individuel adfærd, der heraf kan følge). Sondringen mellem frygt og angst kobles herefter til spørgsmålet om sikkerhedsliggørelse, og der hævdes, at sikkerhedstrækket netop som konsekvens har en omfunktionering af den diffuse angst til en fokuseret frygt. Og videre at den katastrofiske terror som sit raison d’etre har den modsatte bevægelse. I den katastrofiske terror møder vi en fjende, eller bedre terroren, som dematerialiseret (fjenden som spøgelse, som noget der konstant ændre form), atemporal (som noget der gennem forestillingen om terrorens potentialitet underminerer selve sondringen mellem fortid, nutid og fremtid) og endelig som deterritorialiseret (som noget, der nedbryder sondringen mellem et sikkert “indenfor” og et farligt “udenfor”). Hvordan forholder vi til dette terrorens ikke-væsen? Hvad angår det personlige og subjektive niveau sondres mellem tre attituder: en paranoid, en dumdristig og en rationel position. Og hvad angår det sociale og det samfundsmæssige diskuteres tematiseringen af terroren som henholdsvis ulykke, risiko og katastrofe. Det hele samles afslutningsvis i en refleksion over terrorens (u)væsen og de aporetiske strukturer som dannes i forsøget på at bekæmpe den.

Brug linket for at læse synopse for foredraget.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Fakta og post-fakta

Foredrag af cand. polit. Niels Ploug, afdelingsdirektør for personstatistik på Danmarks statistik

Lever vi i et post-faktuelt samfund? Eller måske snarere med en post-faktuel politik? Eller, er udsagnet om det post-faktuelle selv post-faktuelt? Altså, et politisk forsøg på at så tvivl om noget som egentligt er fakta? Det er blandt andet klima-debatten der har fået betegnelsen post-faktuel, fordi en ‘klima-lobby’ under Bush-regeringen i USA efter sigende, producerede fakta der afviste at klimaforandringerne skulle have noget på sig. Men på det seneste har man – siges det – også set obskure medier opstå på Facebook, med afslørende fakta om den ene eller anden politiske kandidat i forbindelse med et valg, for så at forsvinde igen.  Og man har sågar mistanker om at Putin skulle forsøge at infiltrere Vestens lande med ‘fake-news’, for at splitte og skabe nationalisme.
Temaet er gået fra at være aktuelt og vigtigt til at være daglig nyhed og hovedfokus for såvel medier som politisk debat. Oplægget ser på temaet med både historiske og aktuelle eksempler og diskuterer begreberne fakta, postfaktuelt og polyfaktuelt i den forbindelse.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Hvorfor mener man i dag, at Heidegger var nazist, når nazisterne ikke mente det?

Bemærk at foredragsholder er ændret!

Foredrag af Peter Kemp, professor emeritus, dr. theol. & phil.

(derfor kan indholdsbeskrivelsen også være delvist misvisende – emnet er dog det samme)
Selvom ikke mange læser Heidegger, er mange overbevist om, at han ikke blot var nationalsocialist, men også antisemit.  Det viser hans private breve og notater. Disse breve og notater samt viden om hans liv bruges som fortolkning af hans filosofiske tekster.  Hvorfor læser man ikke også andre filosoffer på samme måde? Gottlob Frege, f.eks. var erklæret antisemit. Skal Heidegger og Frege i fremtiden forsynes med trigger warnings? Heideggers ’nazisme’ var stort set ikke et tema før i slutningen af 1980’erne.  Før 1980’erne var det ikke et tema, fordi man adskilte person og sag, liv og tekst. Det er vanskeligt at gøre i dag. En af de mange, der adskilte person og sag, var K.E. Løgstrup, som læste hos Heidegger 1933-34. Løgstrup var, bortset fra et par bemærkninger, tavs om Heideggers ’nazisme’, som han kaldte en kortvarig raptus. Skjulte han en viden? Gjorde man det indtil i 1980’erne?  Kan og bør filosofi og biografi adskilles? Kan en formalistisk læsning forsvares?
Foredraget vil tage udgangspunkt i brevsamlingen: Walter Homolka/Arnulf Heidegger (Hg.). 2016. Heidegger und der Antisemitismus. Positionen im Widerstreit. Mit Briefen von Martin und Fritz Heidegger samt i Hauges udgivelse Løgstrup, Heidegger og nazismen (2016).

DelShare on FacebookEmail this to someone

Den lille eksistens

Foredrag af filosof og professor emeritus Ole Thyssen, CBS

Den første tese er at eksistensen udfolder sig i en trekant bestående af Jeg, der er en anonym person. Han adskiller sig fra Du, som er en anden person, og fra Det, som er den fælles verden de lever i. Jeg adskiller sig også fra (Jeg), som er ham selv, dengang han hverken kunne handle eller tale – kun spjætte og pludre. Hver spids i trekanten viser hen til de to øvrige, så trekanten er en selvbærende konstruktion ophængt i intet. I sine grundtræk er den konstant til alle tider. I sin konkrete udformning er den historisk variabel.
Den anden tese er, at eksistensen bæres af fire medier, som er nichthintergehbare på den måde, at Jeg ikke kan komme bag dem; bevægelsen bag bæres af det medium, som Jeg søger at trænge bagom. De fire medier er bevidstheden, kroppen, sproget og samfundet. Diskussionen om samfundet rummer en analyse af den livsform, som præger moderne samfund og som har markedet i centrum. Og ikke blot ét, men mange markeder.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Introduktion til Agamben

Foredrag af lektor i filosofi, Søren Gosvig Olesen, Københavns Universitet

De seneste års begivenheder, med flygtningestrømme og krise, vækst i antallet at alle slags lejre og indførelse af undtagelsestilstand, har gjort den italienske filosof Giorgio Agamben (f. 1942) mere kendt end nogensinde før.
Agamben har dog ikke kun skrevet om den slags temaer, men også om litteratur og sprog, religion, jura, historie og ontologi. Søren Gosvig Olesen arbejder for tiden med den sidste af fire Agamben-oversættelser (Sprogets sakramente, Midler uden mål, Signatura rerum, Det åbne), som han har påtaget sig for forlaget Wunderbuch og vil med udgangspunkt i sit oversætterarbejde forsøge at give en introduktion til Agamben, som kan holde sammen på det mangefacetterede forfatterskab. Foredraget er disponeret i følgende afsnit: Agambens person, Agambens stil, Agambens emner, Agambens tænkning.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Dialogens grænse? Heideggers sorte hæfter og Gadamers hermeneutik

Foredrag af lektor, ph.d. Morten Sørensen Thaning, CBS

Heideggers såkaldte ’sorte hæfter’ udkom for et par år siden og indeholder tusindvis af optegnelser fra begyndelsen af 1930’erne til slutningen af 1940’erne. Genremæssigt kan de betegnes som filosofiske dagbøger, og de har vakt skandale, fordi Heidegger heri forsøger at begrunde sin tilslutning til nazismen såvel som en form for antisemitisme filosofisk. Foredraget forsøger at rekonstruere den filosofiske vej, som fører Heidegger fra hovedværket Væren og Tid til disse konklusioner. Endvidere stiller den spørgsmålet, om Heideggers hæfter repræsenterer en undtagelse til hans elev Hans-Georg Gadamers hermeneutiske princip om, at man må gå til enhver filosofisk tekst ud fra den forudsætning, ”at den anden kunne have ret”.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Arrangementer