Om konkurrencestatens monopol på tid

Foredrag af Ph.d. Thomas Derek Robinson, Cass Business School, London.

Venstre er ”For Fremtiden”, mens Det Radikale Venstre stolt proklamerer, at ”Vi Tror på Fremtiden”. Enhedslisten vil ”Ud med fossilerne og ind med fremtiden” og Dansk Folkeparti interesserer sig for ”Danmark i fremtiden”. Nutiden synes at have mistet sin relevans, den er blevet koloniseret af det imaginære: forventninger og forestillinger om, hvad vi kunne have. Drevet frem af Ove K. Pedersens nu berømte og funktionalistiske I-D-I-O-T model, er konkurrencestatens reformer blevet en fortløbende nødvendighed for at realisere det imaginære – utopien. Disse reformer (fremdriftsreform, dagpengereform, kontanthjælpsreform, uddannelsesreform, arbejdsmarkedsreform, førtidspensionsreform osv.) synes at have et overhængende imperativ: du skal markedsgøre eller sælge al din tid nu for at redde vores endnu ikke eksisterende fremtid. Dette foredrag peger på en ny og mere dybereliggende I-D-I-O-T end den, der er givet af Pedersen: Imagination, der benyttes med henblik på disciplin i en instrumentaliserende i-tale-sættelse af ontologiske forudsætninger, der fundamentalt set handler om Tid, som den afgørende var i samfundet.
Med udgangspunkt i Heidegger og Ricœur viser et sådant kulturanalytisk perspektiv, hvorledes der bag konkurrencestatens reformiver ligger en stat, der, frem for voldsmonopol, søger monopol på vores tid. Er det mon nødvendigt at give slip på utopien, før vi kan blive virkeligt frie? (Foredraget er på dansk).

DelShare on FacebookEmail this to someone

Naturret som samfundskritik

Foredrag af professor emeritus, Peter Høilund, Roskilde Universitet.

Naturretten samler etik, politik og ret i et begreb, som renæssancen og oplysningstiden efterfølgende har brudt ned. Forfatteren viser, hvorledes naturretten indeholder et normativt og etisk-filosofisk ideal, som kan bruges til at danne grundlag for et skarpere syn på demokratiet, miljøet og global kommunikation. Naturrettens ideal om retfærdighed og menneskeligt fællesskab kan således anvendes som kritisk målestok over for nutidens kyniske magtpolitik. I foredraget foretages endvidere en reformulering af naturretten hos Thomas Aquinas med inspiration fra bl.a. den franske filosof Paul Ricœur, den tyske socialfilosof Axel Honneth, den amerikanske naturetsfilosof Lon Fuller og den nyeste internationale litteratur.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Mobilitet og identitet i mistankens tidsalder – etiske og politiske perspektiver

Foredrag af Professor Pierre-Antoine Chardel, Centre Edgar Morin, Paris

Globaliseringen kræver sikkerhed, et kollektivt krav om at definere grænser, rejse mure, der adskiller os fra andre (Z. Bauman). I denne sammenhæng kan vi se en meget omfattende konsensus om etableringen af kontrolteknologier. Denne indsats for at bevare sikkerheden i den private og offentlige sfære betragtes som selvindlysende i et informationssamfund, hvor de politiske handlinger ofte er bestemt af et krav om kommunikation. Godtagelsen af kontrolteknologier forstærkes af udviklingen af en frygtkultur, som massemedierne formidler. I den diskussion vil Chardel mere specielt understrege den modsigelse, som præger vores globaliserede samfund, der fremhæver det positive i mobiliteten og samtidig skaber betingelserne for kontrollen af befolkningens bevægelser. Han vil undersøge den spænding, som præger vores postmoderne samfund, ved at se på, hvordan opfattelsen af identitetsbegrebet udvikler sig i sammenhæng med identifikationsteknologierne som f.eks. biometrien. Må vi, som lever i mistankens tidsalder, ikke forvente en formidabel reduktion af vores forståelse af identitetsbegrebet?
(Foredraget er på engelsk).

DelShare on FacebookEmail this to someone

Introduktion til Agamben

Foredrag af lektor i filosofi, Søren Gosvig Olesen, Københavns Universitet

De seneste års begivenheder, med flygtningestrømme og krise, vækst i antallet at alle slags lejre og indførelse af undtagelsestilstand, har gjort den italienske filosof Giorgio Agamben (f. 1942) mere kendt end nogensinde før. Agamben har dog ikke kun skrevet om den slags temaer, men også om litteratur og sprog, religion, jura, historie og ontologi. Søren Gosvig Olesen arbejder for tiden med den sidste af fire Agamben-oversættelser (Sprogets sakramente, Midler uden mål, Signatura rerum, Det åbne), som han har påtaget sig for forlaget Wunderbuch og vil med udgangspunkt i sit oversætterarbejde forsøge at give en introduktion til Agamben, som kan holde sammen på det mangefacetterede forfatterskab. Foredraget er disponeret i følgende afsnit: Agambens person, Agambens stil, Agambens emner, Agambens tænkning.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Dialogens grænse? Heideggers sorte hæfter og Gadamers hermeneutik

Foredrag af lektor, ph.d. Morten Sørensen Thaning, CBS

Heideggers såkaldte ’sorte hæfter’ udkom for et par år siden og indeholder tusindvis af optegnelser fra begyndelsen af 1930’erne til slutningen af 1940’erne. Genremæssigt kan de betegnes som filosofiske dagbøger, og de har vakt skandale, fordi Heidegger heri forsøger at begrunde sin tilslutning til nazismen såvel som en form for antisemitisme filosofisk. Foredraget forsøger at rekonstruere den filosofiske vej, som fører Heidegger fra hovedværket Væren og Tid til disse konklusioner. Endvidere stiller den spørgsmålet, om Heideggers hæfter repræsenterer en undtagelse til hans elev Hans-Georg Gadamers hermeneutiske princip om, at man må gå til enhver filosofisk tekst ud fra den forudsætning, ”at den anden kunne have ret”.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Arrangementer