Poesiens ethos

Postdoc Cathrine Bjørnholt Michaelsen, Copenhagen Business School

Ifølge Heidegger skal ordet ’ethos’ ikke primært forstås som en etisk eller moralsk kategori, men snarere som betegnende for selve måden, hvorpå mennesket opholder sig i verden. Ydermere forstår Heidegger denne menneskelige værensmåde som betinget af sprogets begivenhed. I mit foredrag skal jeg undersøge spørgsmålet om, hvad der sker, hvis den måde, hvorpå majoriteten af mennesker eksisterer som sproglige væsener, viser sig utilstrækkelig og utidssvarende for det erfaringsfelt, i hvilket den enkelt eksisterende befinder sig. Individer, som erfarer såkaldt psykopatologiske forstyrrelser, beretter ofte om oplevelsen af at være udsat for en radikal fremmedartethed, i mødet med hvilken det konventionelle sprogs grænser berøres og måske endda kollapser. Med udgangspunkt i en række tekster af den franske forfatter, kunstner og teaterinstruktør Antonin Artaud, samt forfatterduoen Gilles Deleuze og Félix Guattari, vil foredraget undersøge forskellige poetiske sprog som måder at forholde sig til og opholde sig i verden på – måder der i sig rummer både en modstand mod en konventionel sprogbrug og en affirmation af en anden tænkning af såvel sprog som væren.

Sprog og dannelse

Foredrag v. Professor emeritus, dr.phil. Per Øhrgaard, Copenhagen Business School

Den, der ikke kan fremmede sprog, kan heller ikke sit eget, sagde Goethe. Det var også Goethe, som med sin roman om Wilhelm Meister i høj grad prægede det dannelsesbegreb, der fik så stor betydning i Tyskland og dermed også i Danmark. Naturligvis kan vi ikke alle sammen lære alle mulige sprog, men vi er i dag som nation ringere stillet end for et par generationer siden, hvor flere fremmedsprog hørte til uddannelsen, og hvor sprogfagene også stod for den kulturelle orientering, som i dag er spredt ud på mange nye fag, ofte på tyndt sprogligt grundlag. Det har følger for dannelsen. Så foredraget vil dels handle om en bog, foredragsholderen har været med til at skrive (Sprogløse verdensborgere: Om en uddannelsespolitik der forsvandt, 2017), dels om dannelsesbegrebets opståen og noget af dets historie.

Velkommen i det store udenfor: En introduktion til spekulativ realisme

Ph.d.-stipendiat Martin Hauberg-Lund Laugesen, Syddansk Universitet

Siden indvarslingen af bevægelsen ‘spekulativ realisme’ tilbage i 2007, er den løst associerede gruppe af radikale filosoffer, som udgør bevægelsens centrale medlemmer, lykkedes med at sætte nye dagsordener for den filosofiske tænkning i det 21. århundrede. Den historisk set forholdsvis nye erfaring af menneskets indfældethed i planeten Jordens biosfære er blandt de væsentlige udgangspunkter for den spekulative realismes filosofiske eksperimenter. Ikke-menneskelige livsformer og mere eller mindre ubenævnelige objekter maser sig på over for de kulturelt formulerede begreber, og udfordringen er, hvordan man skal tale om og forstå disse fremmedartede slægtninge. I al sin interne forskelligartethed kæmper den spekulative realisme helt grundlæggende for at opretholde ‘virkelighedens autonomi’.
I foredraget vil jeg foretage en ambitiøs overflyvning af den spekulative realismes grænsedragning mellem kultur og natur og indføre de fremmødte i bevægelsens åndshistoriske potentiale.
Der vil desuden være mulighed for at erhverve sig den introduktion til bevægelsen, som foredragsholderen har medforfattet, og som udkom i november 2017. Bogen vil koste 150 kr. stk., hvorved man vil få en rabat på 49 kr.

Heidegger, nazisme, antisemitisme og den forskudte filosofiske tekst

Foredrag v. dr.phil. Hans Hauge

Politiseringen af Heideggereksegesen har nået et punkt, der er uden idéhistorisk fortilfælde, skriver Peter Sloterdijk i Was geschah im 20. Jahrhundert? (2016). Eksegesen nøjes ikke længere med at betragte den periode på godt tre måneder, hvor han var nazistisk rektor som en kort episode i hans liv, men gør denne episode til en fortolkningsnøgle til hele forfatterskabet.

K.E. Løgstrup og et stort flertal af Heideggerelever og Heideggerforskere betragtede ikke Heidegger som nazist og slet ikke som antisemit og under ingen omstændigheder som ’racist’. Det er et nyt fænomen, at man ’afslører’ fortidige tænkere på den måde. Det er netop sket for Maurice Blanchot. Hvad ville der ske, hvis man læste al filosofi, sådan som man læser Heideggers? Hvad med f.eks. Peirce eller Frege? (eller Rothacker, Gehlen osv.).

Der er også sket det i Heideggers tilfælde, at man har forskudt fortolkningen fra hans filosofiske tekster til breve og ’private’ notesbøger. De bruges som fortolkningsnøgler til de filosofiske tekster. Det gælder de Schwarze Hefte, som dækker tiden fra, da Heidegger var en paria, til han blev stjerne (fra 1931-1948). ’Paria’ fordi nazisterne ikke betragtede ham som nazist. Men når de ikke gjorde, hvorfor gør vi?

Visse passager i de Schwarze Hefte, omkring 13, er blevet tolket som bevis på, at Heidegger var antisemit og nazist. 0,3 procent af de tusinder af sider nævner jødedommen. Det er nærmest uforståeligt, at Heidegger skjulte, at han var nazist og antisemit i 1933. I foredraget påvises, at Heidegger næsten ikke var nazist (baseret på utallige vidner), samt at han på ingen måde var antisemit.

 

 

Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed

Professor emeritus Heine Andersen, Københavns Universitet

Forskningsfrihed er et produkt af modernitet, en af de bærende værdier i moderne demokratiske samfund. Det er en frihed, der må rangeres på linje med ytrings- og meningsfrihed, pressefrihed, kunstnerisk frihed, lægers kliniske frihed, domstolenes uafhængighed og immunitet til medlemmer af parlamenter. Forskningsfrihed er en forudsætning for vækst i gyldig og troværdig viden, for fornuft, oplysning, personlig myndighed og oplyst praktisk handlen.
På baggrund af en kort gennemgang af begrebet og dets historie, diskuterer jeg status i dag. Ressourcerne er øget, og flere har mulighed for at forske end nogensinde før, men jævnsides hermed er forskningsfrihed blevet en truet værdi.
De tre vigtigste trusler er: 1) Der er stor uvidenhed om, hvad forskningsfrihed er, og hvorfor den er vigtig. Forskningsfrihed rangerer lavt i bevidsthed og værdisæt, både i det politiske system og i en bredere offentlighed. Endnu mere foruroligende er det, at det også gælder internt på universiteterne. 2) Pengeregimet har fået øget magt. Der er sket et skred i finansieringsstrukturen, der i stigende grad gør universiteter til forretninger. Det forstærkes af ledelsesformen New Public Management. 3) Et hierarkisk magtregime har fortrængt det kollegiale selvstyre. Universiteter bliver tendentielt en del af statsforvaltningen.
Foredraget bygger på et projekt, hvis hovedresultater er præsenteret i bogen Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed. Hans Reitzels Forlag, København 2017.

Et forsvar for hovedløse handlinger

Lektor Henrik Jøker Bjerre, Aalborg Universitet, og adjunkt Brian Benjamin Hansen, VIA University College

Der er noget paradoksalt ved vores tid. På den ene side er den præget af imperativet om at handle i en næsten excessiv grad, der er skadende både menneskeligt og politisk. I det lys kunne man få den tanke, at vi må gøre op med overjegets trang til at handle, ved at trække os tilbage fra ræset og genopfinde roen og omtanken. Men på anden side står det også klart, at der måske mere end nogensinde faktisk er brug for handlinger. Måske endda temmelig radikale handlinger, der ændrer på selve præmisserne for de problemer vi står overfor, fra global opvarmning til flygtningestrømme til nye former for social ulighed osv. osv. Opgaven består derfor ikke så meget i at tale for eller -mod handlinger, men mere i at forsøge at forstå, hvilke typer af handlinger der er brug for – og hvilke der tværtimod skader os.

Om Peter Sloterdijk: kulturel evolution og religionshistorie

Professor Hans Jørgen Lundager Jensen, Aarhus Universitet

Peter Sloterdijk er en af de mest læste og mest omstridte skikkelser i nutidens tyske filosofi. Der er købere til og læsere af hans bøger og artikler; men der er også mange der gerne lader sig skandalisere. Formentlig danner der sig også en international interesse for Sloterdijks tænkning i disse år, at dømme efter oversættelser til fransk, engelsk, italiensk og andre sprog. I Sloterdijks tænkning kombineres filosofi med mange andre temaer, bl.a. antropologi, kulturhistorie og religionshistorie. Grundstemningen er mere fransk end tysk, mere post-oplysning med inddragelse af asiatisk tænkning end traditionel europæisk oplysning, mere tænkning og religion end tænkning vs. religion. Foredraget vil introducere til det omfattende og vidtforgrenede forfatterskab med vægt på hovedtemaer som kulturel evolution, immunitet, rumforståelse og askeseteori.

Generøsitetens genealogi

Foredrag v. ekstern lektor, mag.art., ph.d. Kasper Lysemose, Syddansk Universitet

Igennem sin karriere i den europæiske idéhistories dydskataloger er generøsiteten blevet behandlet generøst. Siden Aristoteles har generationer efter hinanden begavet denne dyd med så mange hæderstitler – gavmild, gæstfri, uselvisk, barmhjertig, kærlig – at ordets herkomst næsten er gået i glemsel: for at være generøs skal man, hvis den bogstavelige betydning står til troende, ikke gøre andet end at være af fornem fødsel. Dét kan måske være et vink til en generøsitetens genealogi, der jo måtte have til opgave at betænke generøsitetens egen genese. Nietzsche, der indførte den genealogiske metode i filosofien, tog allerede vigtige skridt i den retning. Animeret heraf vil vi på egen hånd – men ikke uledsaget – vandre et stykke af moralgenealogiens forviklede og farlige stier.

Individ, samfund og frihedsånd

Foredrag v. Lektor, mag.art., ph.d. Peter Wolsing, Syddansk Universitet

Om Hegels politiske filosofi og dens aktualitet

Hegels Retsfilosofi (Grundlinien der Philosophie des Rechts) fra 1820 hører ubestridt til blandt de mest kontroversielle og betydningsfulde værker i den politiske filosofis historie. I Hegels eftertid afvist som et reaktionært, ideologisk forsvar for den preussiske stat og under den kolde krig af mange udråbt til ideologisk forløber for det 20. århundredes totalitære regimer, er værket de senere årtier blevet genstand for stadig mere positiv vurdering. Forskningen har for længst modereret anklagen for totalitarisme og præsenteret Hegel som en moderne, liberalt orienteret filosof.
I forelæsningen præsenteres Hegels politiske filosofi ud fra denne problematik. Det er synspunktet, at striden om værkets politiske ståsted skyldes Hegels forsøg på at forene hensynet til individets frihed med indsigten i, at friheden selv har sit grundlag i samfundets moralske og historiske (sædelige) forhold. Hegels politiske filosofi er endvidere et aktuelt emne, fordi den er et forsøg på at forene liberale og konservative principper i en teori om individet og samfundet, som har ligheder med ideen bag den moderne velfærdsstat.

Ricœur, etik og politik – debatmøde

Du er inviteret til debatmøde om Ricoer, etik og politik arrangeret af Filosofisk Forum. Dette sker i anledning af udgivelsen af bogen Paul Ricœur: Danske værker, redigeret af Peter Kemp på Tiderne Skifter.

Sted: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Deltagere i debatmødet er:

Jacob Dahl Rendtorff: “Ricœur og Macron”
Lars-Henrik Schmidt: ”Oversættelsen som filosofisk genre”
Finn Frandsen: “Ricœur og andre filosoffer”.

Præsident Macron om sit forhold til Ricœur: ”Man er, hvad man lærer at blive sammen med sine læremestre. Dette intellektuelle parløb forvandlede mig. ”

Fri adgang

Du kan finde finde bogen her:
Danske værker af Paul Ricoeur

Bæredygtighed og trivsel – Det personlige ansvar og politikernes

Foredrag med projektleder Mikael Bellers Madsen, CONCITO

Danske familier sænker deres CO2-udledning markant uden at gå kompromis med deres trivsel. Det viser et nyt projekt, som er udarbejdet i fællesskab mellem Danmarks Grønne Tænketank CONCITO og Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Det er første gang i Danmark, at et studie sætter fokus på sammenhængen mellem bæredygtighed målt som personlig CO2-udledning og trivsel målt videnskabeligt igennem anerkendte psykologiske trivselsmålinger.
Projektleder Mikael Bellers Madsen fra CONCITO vil redegøre for rapporten, der portrætterer en række familier, der alle formår at kombinere en højere grad af bæredygtighed end gennemsnitsdanskeren og en større trivsel end samme. Hvad gør familierne, og hvad kan vi lære?
Med afsæt i den forestående ’antropocæne tidsalder’ lægges der efterfølgende op til en overordnet etisk diskussion af det personlige ansvar over for det politiske ansvar samt, hvor frie vi er som individer til at foretage forbrugsvalg i dagligdagen.

Frygt, terror og katastrofer

Foredrag af lektor Carsten Bagge Laustsen, Aarhus Universitet

Foredraget tematiserer sammenvævningen af det emotionelle, kulturelle og politiske i tidens terrordiskussioner. Vi starter idehistorisk med Machiavelli og Hobbes, med det man kunne kalde frygtens politiske teater. Dette giver anledning til en sondring mellem to former for frygt – den uspecificerede (som trives i naturtilstanden, og som vi med Kierkegaard mere præcist kunne kalde for angst) og så den konkretiserede frygt, der har et objekt og derfor lader sig bestemme (med Hobbes den frygt, som trives i samfundet, som en frygt for statens voldsmonopol og for den sanktionering af individuel adfærd, der heraf kan følge). Sondringen mellem frygt og angst kobles herefter til spørgsmålet om sikkerhedsliggørelse, og der hævdes, at sikkerhedstrækket netop som konsekvens har en omfunktionering af den diffuse angst til en fokuseret frygt. Og videre at den katastrofiske terror som sit raison d’etre har den modsatte bevægelse. I den katastrofiske terror møder vi en fjende, eller bedre terroren, som dematerialiseret (fjenden som spøgelse, som noget der konstant ændre form), atemporal (som noget der gennem forestillingen om terrorens potentialitet underminerer selve sondringen mellem fortid, nutid og fremtid) og endelig som deterritorialiseret (som noget, der nedbryder sondringen mellem et sikkert “indenfor” og et farligt “udenfor”). Hvordan forholder vi til dette terrorens ikke-væsen? Hvad angår det personlige og subjektive niveau sondres mellem tre attituder: en paranoid, en dumdristig og en rationel position. Og hvad angår det sociale og det samfundsmæssige diskuteres tematiseringen af terroren som henholdsvis ulykke, risiko og katastrofe. Det hele samles afslutningsvis i en refleksion over terrorens (u)væsen og de aporetiske strukturer som dannes i forsøget på at bekæmpe den.

Brug linket for at læse synopse for foredraget.

Arrangementer