Introduktion til Agamben

Foredrag af lektor i filosofi, Søren Gosvig Olesen, Københavns Universitet

De seneste års begivenheder, med flygtningestrømme og krise, vækst i antallet at alle slags lejre og indførelse af undtagelsestilstand, har gjort den italienske filosof Giorgio Agamben (f. 1942) mere kendt end nogensinde før.
Agamben har dog ikke kun skrevet om den slags temaer, men også om litteratur og sprog, religion, jura, historie og ontologi. Søren Gosvig Olesen arbejder for tiden med den sidste af fire Agamben-oversættelser (Sprogets sakramente, Midler uden mål, Signatura rerum, Det åbne), som han har påtaget sig for forlaget Wunderbuch og vil med udgangspunkt i sit oversætterarbejde forsøge at give en introduktion til Agamben, som kan holde sammen på det mangefacetterede forfatterskab. Foredraget er disponeret i følgende afsnit: Agambens person, Agambens stil, Agambens emner, Agambens tænkning.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Dialogens grænse? Heideggers sorte hæfter og Gadamers hermeneutik

Foredrag af lektor, ph.d. Morten Sørensen Thaning, CBS

Heideggers såkaldte ’sorte hæfter’ udkom for et par år siden og indeholder tusindvis af optegnelser fra begyndelsen af 1930’erne til slutningen af 1940’erne. Genremæssigt kan de betegnes som filosofiske dagbøger, og de har vakt skandale, fordi Heidegger heri forsøger at begrunde sin tilslutning til nazismen såvel som en form for antisemitisme filosofisk. Foredraget forsøger at rekonstruere den filosofiske vej, som fører Heidegger fra hovedværket Væren og Tid til disse konklusioner. Endvidere stiller den spørgsmålet, om Heideggers hæfter repræsenterer en undtagelse til hans elev Hans-Georg Gadamers hermeneutiske princip om, at man må gå til enhver filosofisk tekst ud fra den forudsætning, ”at den anden kunne have ret”.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Den ustyrlige krig

Foredrag ved Lektor dr. phil. Gorm Harste, Aarhus Universitet

I det politiske system besluttes krige ofte i forsøg på at vise hurtig handlekraft. Nødvendigheden kalder! Men krig er et ustyrligt forehavende. Krige er fyldt med kompleksitet og friktion på en helt anden måde og i et helt andet omfang end andre offentlige politiske områder. Omkostningerne stiger helt skånselsløst. I foredraget vil vi se, at krig er blevet tænkt ud fra groft sagt to forskellige filosofier. Den lineære årsag-virknings-forklaring findes hos Napoleons stabschef Antoine-Henri Jomini og en del magthavere siden hen. Den komplekse forståelse af krigens forskydning af konfliktformer findes hos hans samtidige, krigsfilosoffen Carl von Clausewitz: Konflikterne ændrer form, tema, deltagere og tidshorisonter. Vi skal se på hvordan. Hvad er krigens omkostninger og hvilke ofre har den? Burde vi vide noget om krig, som er blevet skjult og fortrængt? Dertil er spørgsmålet: Hvad er moral og jura i krig? Har Danmark lavet krigsforbrydelser?

DelShare on FacebookEmail this to someone

Sekularisering og/eller religiøs overbevisning?

Foredrag: Professor Fil Dr. Bengt Kristensson Uggla, Åbo Akademi

Hvad betyder det, at samfundet og mennesker sekulariseres? Hvad indebærer det, at være sekulariseret og samtidigt have en religiøs overbevisning? Og hvad er det for en hemmelighed, som katedralen mindes, men som vi synes at have helt glemt? I bogen Katedralens hemlighet och religiös övertygelse (Artos, 2015) undersøger Bengt Kristensson Uggla taleformerne i den fortælling om sekularisering, som giver det moderne samfund stabilitet. Hvad sker der med os og vore samfund, når denne fortælling krakelerer? Hvordan skal vi kunne leve sammen i byen og bevare vores forskelle? I en postsekulær situation sættes mange selvfølgeligheder på hovedet, fortællinger dekonstrueres, men det giver også rum for at fortælle helt nye historier om religion, videnskab og sekularisering.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Plagiat i videnskab – er der noget galt i det?

Foredrag ved Professor emeritus, Heine Andersen, Københavns Universitet:

Inden for videnskab og kunst regnes plagiat for en dødssynd. Den, der bliver grebet i plagiat kastes i vanære, og risikerer alvorlige dis-ciplinære sanktioner. Gennem historien har der været udkæmpet forbitrede og langvarige stridigheder om retten til en idé eller en opdagelse. Studerende, der gribes i plagiat, kan blive bortvist. Alligevel rapporteres stigninger i antallet af plagiattilfælde rundt omkring i verden. På forskningsinstitutioner, forlag og tidsskriftsredaktioner opruster man med plagiatdetektorer, kontrol og hårdere sanktioner. I Tyskland har toppolitikere måttet træde tilbage efter plagiatskandaler og i Danmark er Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen anklaget for plagiat. Hvad forklarer dette fænomen, og hvorfor er det så forkert? Hvornår dukker fænomenet op i historien, er det rigtigt det er i vækst, og i så fald: hvorfor? Og hvorfor er plagiat egentlig forbudt, når viden samtidig er resultat af generationers fælles indsats og kollektiv ejendom? Er det udtryk for overidealiserende genidyrkelse, selvovervurdering og egocentrisk rethaveri, affødt af kapitalismens possessive individualisme? Eller er der gode etiske grunde?

DelShare on FacebookEmail this to someone

En plads i verden. Det moderne medborgerskab

Foredrag ved Professor Per Mouritzen, Aarhus Universitet

Da hurraordet medborgerskab blev importeret fra Sverige – selvom vi faktisk brugte det flittigt selv for 200 år siden – fik det en ny kant, fordi det først anvendtes om indvandrere. Her i Danmark bruger vi derimod tre ord: medborgerskab, statsborgerskab og borgerrettigheder, selvom vi faktisk har et enkelt, der dækker dem alle, nemlig det gamle borgerskab. For de fleste hænger de tre aspekter dog sammen. Danskere er oftest statsborgere i én og kun én nationalstat. Den status sikrer os ligebehandling via et fuldt sæt af civile, politiske og sociale rettigheder, der beskytter, giver social tryghed og mulighed for at realisere vore mål, herunder deltagelse i samfundsliv og politik. Indvandrernes situation viser derimod borgerskabets spændinger. Her møder indvandrere en medborgerlig trossætning om at yde, før man kan nyde, og om at bidrage, før man trækker på velfærdskassen. Men også et krav om at sandsynliggøre, at de har de rette kompetencer og sindelag. Man skal vise sig som god medborger, længe før der kan blive tale om at blive statsborger. »Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund« underskrives allerede ved den permanente opholdstilladelse. Og aktivt medborgerskab indebærer ikke at stemme til Folketinget.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Erfarelse og auralitet i Jazzperformance

Jazzmusiker, docent, ph.d., Jens Skou Olsen, Roskilde Universitet

Hvordan oplever akustiske jazzmusikere deres liv i musikken? Hvad vil jazzperformance sige, og hvilke slags oplevelser kommer til verden i det levende samspil mellem jazzmusikere, publikum, spillesteder og byrum? Jens Skou Olsen, Ph.d., Roskilde Universitet opstiller en teori for oplevelsesdimensioner i jazzperformance, der nok kan sidestilles med vestens kunstbegreb, men som er væsensforskellig fra det. Den akustiske jazzkultur udtrykker sig ikke først og fremmest gennem vareliggjorte, koncept- og idedrevne værker, men derimod gennem flygtige socio-musikalske begivenheder; begivenheder, der eksisterer som levendegjorte sociale rum igennem menneskers fælles erfarelser i skabelsen og transmissionen af jazzmusik.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Kristendom er liv og ikke viden

Gæsteforsker ved Søren Kierkegaard Forskningscenter, ph.d. Ettore Rocco

Ettore Rocca gennemgår de centrale begreber hos Kierkegaard, herunder det æstetiske, friheden, angsten, troen, fortvivlelsen og kærligheden. Det gør han med udgangspunkt i Kierkegaards grundproblem, at kristendommen er liv og ikke viden, og at det derfor er paradoksalt at skrive om at blive kristen i stedet for at leve kristendommen.
Bogen følger Kierkegaard fra hans litterære debut til hans sidste kamp mod den institutionelle kristendom. Den giver et indblik i Kierkegaards forhold til den kulturelle samtid og til traditions centrale skikkelser som Sokrates, Luther og Hegel. Ud fra Kierkegaards begrebsunivers undersøges idéer om individualitet, frihed og religion, som er ligeså relevante i dag som på Kierkegaards tid.

DelShare on FacebookEmail this to someone

Arrangementer